[ref. u92532704] Vi søger to områdeledere til socialområdet i Hjørring Kommune

apartmentHjørring Kommune placeHjørring calendar_month 
Kan du se dig selv som en del af en kommune, der aktivt arbejder for at forbedre velfærden for alle borgere? Hjørring Kommune står, ligesom mange andre kommuner, over for en grundlæggende kapacitetsudfordring og en række reformer, der foregår sideløbende med den daglige drift.

Det betyder, at du som ny områdeleder træder ind i en række forandringsprocesser, hvor vi bl.a. ønsker at styrke den tværgående ledelse for at sikre stærk sammenhængskraft i beslutninger og indsatser, der skal sikre implementering af de kommende forandringsprocesser i organisationen.

For at sikre, at vi fortsat kan levere ydelser af høj kvalitet, har Hjørring Kommune iværksat en række initiativer. På socialområdet er vi i gang med at implementere en forebyggelsesstrategi samt VUM 2.0 og FFB, der tilsammen skal nytænke og udvikle måden, vi leverer velfærdsydelser på.

Vi er optaget af at understøtte progression og borgernes muligheder for at leve det liv, den enkelte ønsker sig, med høj grad af selvbestemmelse og livskvalitet, trods funktionsnedsættelser. Vi er også optaget af borgernes håb og drømme og arbejder målrettet på at understøtte deres egne ressourcer, så det er muligt at leve det liv, den enkelte ønsker sig.

Området har base på rådhuset i Hjørring, hvor Sundhed-, Ældre- og Handicapforvaltningen (SÆH) har til huse. Socialområdet er en del af SÆH. Vi har netop omorganiseret for at sikre den rette struktur og organisering for at imødekomme disse forandringer.
Vi har samlet myndighed og udførerområdet under samme chefområde og har styrket områdeledelsen på området. Vi leder derfor efter to områdeledere, der vil være med på det nye hold og være frontløber i disse forandringer. Med afsæt i organisationens værdi- og ledelsesgrundlag forventes du at lede og videreudvikle vores tilbud inden for socialområdet, som består af handicap- og psykiatriområdet.
Du vil være en vigtig motivator, gå forrest og sætte retningen i kommende forandringsprocesser. Din evne til at skabe retning og fremdrift i forandringer vil være afgørende for at sikre, at vi fortsat leverer den bedste service til borgerne. En væsentlig del af din opgave vil være at understøtte arbejdet ud fra et helhedsperspektiv, hvor alle led i organisationen arbejder mod fælles mål for borgernes bedste.

Det er vigtigt at sikre medejerskab og forankring af udviklingen helt ud i yderste led i organisationen, så alle trækker i samme retning.

Om stillingen:
Som områdeleder i socialområdet får du det overordnede ansvar for den daglige ledelse og udvikling af tilbud til borgere inden for handicapområdet. Du vil spille en central rolle i at sikre faglig kvalitet, strategisk udvikling og effektiv ressourceudnyttelse, både i handicap-området men også på tværs.

Stillingen omfatter ansvar for både faglige, personalemæssige, økonomiske og administrative forhold. Du vil have tæt samarbejde med ledelsen på tværs af områder og afdelinger, og din evne til at bygge stærke relationer og sikre tværgående indsats vil være afgørende for at skabe de bedst mulige tilbud og løsninger for borgerne.

Socialområdet.

Chefområdet dækker Botilbudsområdet, Socialpsykiatri og udsatte grupper, ledsagerordningen og myndighedsområdet hertil. Følgende områder indgår i Socialområdet:

  • Botilbud
  • Socialpsykiatri og udsatte grupper (Bostøtte, DGM og SKP)
  • Ledsagerordningen
  • Myndighed Handicap, inkl. Visitation til dagtilbudsområdet og hjemindsats

Dine lederkompetencer og erfaringer er vigtige for os

Du har bred erfaring med kommunal organisering og politisk styring. Du har uddannelse på masterniveau og erfaring med ledelse af enten dele eller hele området. Du er engageret i din ledelsesopgave og har en inddragende og motiverende ledelsesstil, der skaber resultater og høj trivsel for organisationen.

Du er relationsstærk og dygtig til at opbygge og indgå i samarbejdsrelationer. Samtidig udviser du handlekraft til at gå forrest i en foranderlig tid – altid med troværdighed og ordentlighed som omdrejningspunkt.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har stærke relationelle kompetencer og er en tydelig og nærværende leder.
  • Fremstår rodfæstet, også når vinden blæser, og formår at agere med lethed og en uformel og humoristisk tone, når du bygger bro til andre fagområder og enheder.
  • Har en nærværende, åben og nysgerrig tilgang til andre, hvor du selv har en stærk personlig og faglig integritet.
  • Trives i en politisk styret organisation, hvor du formår at balancere ledelse af området som et hold, ledelse af den enkelte leder – samtidig med at du formår at skabe følgeskab for de forandringer, området står overfor.
  • Udviser initiativ og beslutningskraft, når situationen kræver det.
  • Har blik for helheder og kan lede ”opad, nedad og til siden” i organisationen.
  • Er forudseende og har godt overblik og flair for at koordinere og prioritere ressourcer med blik for kerneopgaven, politisk fokus og potentielle udfordringer.
  • Kan se dig selv i Hjørring Kommunes ledelsesgrundlag – ”Ledelse af Kerneopgaven”.

Aktuelle opgaver, du vil arbejde med:

  • Fortsat implementering af VUM 2.0 og FFB i tæt samarbejde på tværs af organisationen.
  • Fortsættelse af arbejdet med den kommunedækkende forebyggelsesstrategi og sikre, at den får betydning for medarbejdernes daglige arbejde med borgerne.
  • Implementering af reformer for socialområdet, ældreområdet og strukturreformen.
  • Opfølgning på aktuelle handleplaner for områdets tilbud. Herunder udvikling af stærke alternativer og samlet tilbudsvifte og deres effekt.
  • Sikre et kompetence- og tilbudsoverblik for at sikre, at vi har de rette faglige kompetencer og tilbud til de rette målgrupper.
  • Sikre, at Hjørring Kommune fortsat er en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække dygtigt og kompetent personale.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende lederstilling med mulighed for at påvirke udviklingen på socialområdet i Hjørring Kommune.
  • Et fagligt miljø med engagerede kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling i et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø. En attraktiv arbejdsplads med gode rammer.

Ansættelsessamtaler og personprofil

Ansættelsesprocessen består af en første samtalerunde og en efterfølgende anden samtalerunde for de kandidater, der går videre. Inden anden samtalerunde vil der blive gennemført en personprofilanalyse. Du vil få nærmere information om denne del af processen, hvis det bliver aktuelt.

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Bilde Thoft på 41225560 eller abt@hjoerring.dk. Ansøgningen sendes elektronisk via vores ansøgningssystem senest 10.5. 2025.

Samtaler forventes afholdt den 14.5. 2025 og 21.5. 2025.

Ansøgningsfrist den 10. maj 2025.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til udviklingen af Hjørring Kommunes socialområde.

apartmentHjørring KommuneplaceHjørring
til Afdelingsleder Mads Bak, mads.bak@hjoerring.dk Tlf. +45 7233 4344, www.denmusiske.dk Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude. Sammen om Kerneopgaven Læs mere om Børne-, Fritids...
apartmentHjørring KommuneplaceHjørring
Køkkenområdet i Hjørring Kommune søger en kostfaglig vejleder. Det er essentielt, at du har en ernæringsfaglig baggrund, eksempelvis professionsbachelor i ernæring og sundhed. Du skal være en dygtig formidler, og have erfaring i vejledning af vores...
apartmentHjørring KommuneplaceHjørring
Er du god til at kommunikere og trives du med at arbejde selvstændigt i en hverdag med mange forskellige samarbejdspartnere? Har du lyst til at anvende din erfaring og viden i en ny og spændende sammenhæng? Ser du faglighed, kvalitet, økonomi og...