Vibereden søger ny pædagog/pædagogisk assistent til vuggestuen
I Pindsvinehulen bor en masse glade og skønne pindsvinebørn. De leger og har det sjovt både ude og inde. De er nysgerrige, bruger deres fantasi, udvikler sig og lærer ?. Pindsvinestuen søger en pædagog der vil hjælpe med at give de små pindsvinebørn den bedste hverdag for både børn og voksne ? Kan du nikke genkendende til følgende:
- Er du omsorgsfuld. nærværende og har hjertet forrest?
- Har du en positiv livsindstilling og ser muligheder?
- Vil du skabe stjernestunder, trivsel og udvikling for og med børnene?
- Formår, og kan, du sætte dig i børnehøjde?
- Kan du skabe gode og trygge relationer til både børn og voksne?
- Er du rolig af natur og er tydelig på en god og kærlig måde?
- Kan du lide at lege og være ude?
- Er du mødestabil, pligtopfyldende og fleksibel?
- Er du åben og ærlig og vil det gode forældresamarbejde?
- Vil du være medskabende til et godt kollegaskab, både på stuen og på tværs af huset?
Pt. er stillingen i dag på 32 timer. Stillingen er til besættelse til 1-2-2025. Der forventes at blive afholdt samtaler d. 18 december mellem 12-16. Der vil være mulighed for rundvisning i forbindelse med samtalen.
Vuggestuen består af 3 stuer med 3 personaler og 11-12 børn i alderen 0-3 år.
Vibereden er en integreret daginstitution med 34 vuggestuebørn og 85 børnehavebørn. Vi er ca. 30 medarbejdere. Vi ligger i udkanten af Brande i et skønt naturområde.
Vores motto er "Natur i Børnehøjde". Vi vægter udelivet højt og arbejder med at skabe de bedste rammer for både børn og voksne. I Vibereden er der trygge og glade børn og omsorgsfulde og nærværende voksne. Vi har et super godt forældresamarbejde og nogle dejlige fysiske rammer, ude og inde.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og kontakter dig for samtale og besøg hvis du bliver valgt ud.
Pindsvinehilsener fra børn og voksne i Vibereden