Brøndbyvester - Konsulent søges til Ældre og Omsorg i Brøndby Kommune

apartmentBrøndby Kommune placeBrøndbyvester calendar_month 

Har du lyst til at bidrage til en spændende udvikling af ældreområdet? Har du stærke kompetencer inden for proces, projektledelse og samarbejde. Er du struktureret og analytisk? Så er du den, vi søger.

Om stillingen:

Brøndby Kommunes ældreområde er midt i en spændende udvikling som følge af bl.a. ældrereformen og den kommende sundhedsstrukturreform. Vi søger derfor en engageret og erfaren konsulent til staben Du vil spille en central rolle i at understøtte politiske beslutninger og sikre, at vi leverer de rigtige tilbud til vores borgere.

Kort sagt skal du være med til at skabe sammenhæng mellem politiske beslutninger, og det vi leverer til borgerne i Brøndby Kommune.

Dine arbejdsopgaver vil variere, men vil blandt andet omfatte:

  • Projektledelse af større og mindre projekter
  • Indgå i løsningen af store og små faglige-, udviklings- og driftsorienterede opgaver
  • Udarbejdelse af analyser og evalueringer af forskellig karakter
  • Udarbejde politiske sager til bl.a. Social- og Sundhedsudvalget, baggrunds- og analysenotater, besvare henvendelser om aktindsigter samt undersøge og besvare klager

Vores arbejdsopgaverne tilpasses og fordeles løbende i et samarbejde mellem os alle i staben.

Om dig:

Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse eller en sundhedsfaglig uddannelse kombineret med relevant efteruddannelse. Det er en fordel, at du har kendskab til ældreområdet og arbejdet som konsulent i en kommune, en region eller anden politisk ledet organisation.

Vi ønsker, at du:

  • arbejder selvstændigt, analytisk og har stærke udviklings- og proceskompetencer
  • har erfaring med projektledelse og kan sikre en succesfuld gennemførelse
  • har stærke skrive- og formidlingsevner, så du kan kommunikere klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt til både politikere, borgere og medarbejdere
  • er tillidsvækkende, imødekommende, tager initiativ og bidrager til et godt samarbejde

Om staben:

Vi er en leder og fire kollegaer, der hver især bidrager med faglig viden, erfaring, kompetencer og perspektiver. Vi har et tæt direkte samarbejde med ældrechefen, og vi løser en bred vifte af opgaver på ældreområdet. Vi ønsker fortsat at udvikle vores samarbejde, kompetencer og processer, så vi også fremover løser vores opgaver bedst muligt.

I vores hverdag værdsættes et arbejdsmiljø med tillid, åbenhed, humor og respekt for hinandens forskelligheder.

Vi tilbyder:

Som konsulent hos os får du en spændende og afvekslende hverdag, hvor du har gode muligheder for selv at planlægge dine opgaver. Vi tilbyder fleksibilitet inden for rammerne af vores flekstidsordning og muligheder for hjemmearbejde, så du kan få arbejdsliv og privatliv til at spille godt sammen.

Du vil få en bred kontaktflade og komme til at arbejde med opgaver og samarbejdsrelationer på tværs af Ældre og Omsorg, hele vores forvaltning og kommunen som helhed.

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2025. Der forventes at afholde to ansættelsessamtalerunder henholdsvis d. 13. og 14. maj 2025 samt evt. anden samtale d. 21. maj 2025.

Er du klar til at blive en del af vores stab?

Hvis du er interesseret i stillingen og mener, at dine kompetencer og erfaringer matcher det, vi søger, så send os din ansøgning, CV og eksamensbeviser. Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte leder af staben Malene R. Sejling på tlf. 21 12 60 71 eller specialkonsulent Signe Northeved tlf. 43 28 22 99.

Ansættelse fra 1. juli 2025 eller efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:

  1. 05-2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester
køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester
Vil du være med til at vedligeholde Brøndby Kommunes bil- og maskinpark, så biler og maskiner altid er klar til at rykke ud til kommunens mange opgaver? Brøndby Kommune har høje ambitioner og ønsker at gå forrest i den grønne omstilling...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester
Er du drevet af ambitioner og brænder for at udvikle dig på en dynamisk arbejdsplads? Så er det nu, du har chancen for at starte din karriere i Brøndby Kommune. Vi søger tre kontorelever med speciale i offentlig administration, der kan starte den 1...