Fast pædagogmedhjælper søges til magi og fantasi i Kolloparken
Sammen skaber vi magiske øjeblikke og eventyrlige minder for børnene! Bliv pædagogmedhjælper hos os. Vi søger en fast, fuldtids medhjælper på 37 t/u pr. 1. januar 2025.
I Børnehaven Kolloparken kender vi hinanden alle sammen, og Koen Kollo kender os alle sammen allerbedst. Vi ved, hvem der er vild med at klatre i træer, men ikke synes om edderkopper, elsker leverpostej, men ikke kan tåle tomater og allerhelst vil hentes af bedstemor.Da vores dygtige medhjælper igennem 3 år nu har valgt at søge ind på pædagogseminariet, mangler vi en ny voksen, der har lyst til at lære alle børn og voksne at kende, og som måske kan slå tonerne an på vores noget ubrugte guitar.
Børnehaven Kolloparken er en 52 børns børnehave, der ligger midt i et villakvarter i Frejlev. Vi er funktionsopdelt med forskellige spændende legestationer, vi har masser af plads, med rum både til store armbevægelser og til fordybelse og vores legeplads er stor og med flere niveauer, hvor der både er plads til at tumle og til at gemme sig
I Børnehaven Kolloparken er ICDP det bærende element i mødet med børn og voksne. Vi arbejder bevidst med samspilstemaerne, både i ”Her og Nu”- mødet, men også der, hvor der går en pædagogisk refleksion forud. Vi er med i Aalborg kommunes Reggio Emilia netværk og denne filosofi er en del af vores pædagogiske praksis.Vi er desuden optaget af at tilbyde forskellige og udviklende læringsmiljøer til den børnegruppe vi har.
Børnehaven Kolloparken er en del af Dagtilbud Nibe/Frejlev, som består af 10 institutioner i Nibe, Frejlev, Sønderholm og Farstrup. Du vil møde en bred vifte af kollegaer og ledelse, der har til hensigt at spille hinanden gode – det er godt for barnet i Dagtilbud Nibe/Frejlev.
Vi tilbyder dig:
- Et job med indflydelse i hverdagen
- En fast spisegruppe sammen med en kollega
- En uforudsigelig og fantasifuld hverdag, hvor vi pludselig kan få besøg af Dronning Margrethe eller Hulk og hvor de voksne har været pirater som børn.
- En fast fordybelsesgruppe, hvor du står for indhold sammen med børnegruppen
- Tæt samarbejde med kollegaer og mulighed for at sparre og få faglige redskaber og udvikling
- Deltagelse i personalemøder og pædagogiske dage, hvor vi i fællesskab sætter rammen for det pædagogiske grundlag.
- Glade Kollegaer, der er åbne og imødekommende og hvor fagligheden altid er i fokus.
Vi søger en medhjælper der:
- Skaber nærværende og anerkendende relationer til børnene
- Er fleksibelt, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner
- Har lyst til at lære og arbejde med de 8 samspilstemaer inden for ICDP.
- Kan finde sit indre legebarn frem og igangsætte lege og aktiviteter til og med børnene
- Synes at det gerne må være sjovt at gå i Kolloparken både for store og små.
- Kan lide at arbejde sammen med alle kollegaer, men også arbejde alene med en mindre gruppe børn.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Nanna Sams på tlf:99825905
Du kan indhente yderligere oplysninger på Børnehavens hjemmeside: https://boernehavenkolloparken.aula.dk/
Ansøgningsfrist 13/11-24 Ansættelsessamtaler afholdes d. 20/11-24.Forud for ansættelse, indhenter vi reference, samt straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk