Ledende lægesekretær til Medicin 2
Ledende lægesekretær til Medicin 2
Har du erfaring med ledelse og er du vant til at have mange bolde i luften på en gang og stadig have overblik over arbejdsopgaver og medarbejdere?
Så er der lige dig vi leder efter.
Din kommende arbejdsplads
Du bliver ledende lægesekretær i Medicin 2 som består af 3 sengeafsnit som er apopleksi fase 2, geriatrisk, samt et medicinsk observationsafsnit. Vi har også et medicinsk fælles ambulatorium, der består af et reumatologisk, gastroenterologisk, lungemedicinsk ambulatorium, samt infusion.
Vi søger en ledende lægesekretær der har interesse i at udvikle sine faglige og ledelsesmæssige kompetencer i tæt samarbejde med afdelingsledelse.
Dine personlige og faglige kompetencer- Erfaring med ledelse på diplom eller master niveau eller har interesse i at opstarte uddannelse
- Erfaring med økonomi og HR-opgaver
- God kommunikator både mundtligt og skriftligt
- Sætter sig selv i spil når det kræves
- Samarbejde og delegere med overblik, gennemslagskraft og situationsfornemmelse
- Skabe et miljø, hvor der gives personlige og faglige udviklingsmuligheder for det samlede personale
- Via visioner, inspiration, dialog og medinddragelse skabe attraktive arbejdspladser
- Skabe samarbejde og udvikling mellem faggrupper, så funktionerne understøtter hinanden
- Skabe engagerede og motiverende arbejdsmiljø, der medvirker til at fastholde og rekruttere sundhedsfagligt personale
- Kendskab til arbejdet med kvalitet og udvikling
- Kendskab til monitorering og analyse af data
- Erfaring med sundhedsfaglig dokumentation
- Struktureret
Finder du ovenstående spændende? Er det måske lige dig vi søger.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via ”søg jobbet”.
Hvis du vil vide mere om jobbet og Medicin 2, så er du meget velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Jannie Breiner Jensen på 23691894.
Stillingen er fra 1. april 2025 eller snarest derefter.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.