Handicaphjælper fuld/deltid i Vallensbæk

apartmentDUOS A/S placeVallensbæk calendar_month 

Stabil og fleksibel handicaphjælper søges – både fastansættelse og vikar.

Jeg søger en eller to hjælpsomme og pålidelige personer, der kan indgå i et fast rul sammen med mit team af handicaphjælpere. Arbejdstiderne vil blive tilpasset både dine og mine behov, så fleksibilitet er nøgleordet.

Du vil blive en del af et mindre team på omkring tre hjælpere, hvor i bytter vagter indbyrdes, når det er nødvendigt. Hvis samarbejdet fungerer godt, er der mulighed for fastansættelse. Opstart snarest muligt!

Arbejdsopgaver:

Som min hjælper vil din vigtigste opgave være at give mig den nødvendige støtte i hverdagen, så jeg kan leve et så selvstændigt og komfortabelt liv som muligt.

Opgaverne inkluderer:

  • Huslige pligter som rengøring, tøjvask og madlavning
  • At ledsage mig uden for hjemmet – det kræver, at du har kørekort og erfaring med at køre en kassebil med lift
  • Hjælp med personlig pleje og hygiejne, herunder bleskift - jeg kan ikke forflyttes, så alt pleje foregår i min plejeseng
Om mig:
Jeg er en 63-årig gift kvinde med en rygmarvsskade, der gør, at jeg er kørestolsbruger, men for tiden sengeliggende døgnet rundt. Jeg har stærke rygsmerter, men ser frem til en rygoperation, som forhåbentlig vil forbedre min livskvalitet.

Derudover har jeg astma, hjerte/lungesygdom og multiallergiker, hvilket gør at mit hjem er støv og duftfrit.

Jeg sætter pris på struktur og orden i hverdagen, og det betyder meget for mig, hvordan mit hjem ser ud, og hvad jeg spiser. Hvis du nyder daglige rutiner, er praktisk anlagt og kan lide at arbejde i rolige omgivelser, er dette job måske noget for dig.

Om dig:

  • Du er ansvarsbevidst, fleksibel, og hjælpsom, især når det gælder ekstra vagter ved sygdom eller ferie
  • Du er naturlig og praktisk anlagt og god til at omsætte mundtlige instruktioner til handling
  • Du trives i et privat hjem og respekterer andres ønsker og rutiner
  • Du kommunkere tydeligt på dansk
  • Du er ikke-ryger og bruger ikke parfume eller vaskemidler med duft (krav pga. min astma og allergi)
  • Du har kørekort og er vant til at køre større biler

Vi arbejder med vagter på 5-9 timer, og du vil få udleveret arbejdsuniform og indesko for at sikre hygiejne samt min multiallergi.

Ansøgning:
Er du interesseret, så send din ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine kvalifikationer og hvorfor du gerne vil være handicaphjælper.

Husk at inkludere dit navn, adresse og telefonnummer i ansøgningen.

Jobstart: snarest muligt.
Send ansøgning, CV og foto til: Siff8763@gmail.com

NB: Hvis du har en DUOS-profil, så vedhæft den gerne, da jeg ikke automatisk kan se den ved din ansøgning.

Du bliver ansat via DUOS i henhold til FOA-overenskomsten.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentDUOS A/SplaceTaastrup, 6 km fra Vallensbæk
Vil du arbejde som respiratorisk handicaphjælper og gøre en stor forskel for en 54-årig mand? Så læs med her! Om opgaven Stillingen er som respiratorisk handicaphjælper hos en mand på 54 år, der har muskelsvind. Han er kørestolsbruger og bruger...
apartmentHANDICAPFORMIDLINGEN ApSplaceKirke Hvalsø, 33 km fra Vallensbæk
mand på 24 år, bosat nær Stege. Vil du være en del af et hold, der brænder for nærvær, fælles sjov og topkvalitet i handicaphjælp? Her får du adgang til både dygtige kollegaer og solid faglig sparring – vi glæder os til at læse din ansøgning og finde...
apartmentDUOS A/SplaceFrederiksberg, 11 km fra Vallensbæk
Jeg er en kvinde på 63, der søger en ny handicaphjælper Jeg søger en Handicaphjælper der kan arbejde mandage fra kl. 08.00-15.30 og onsdage fra kl. 08.00-12.00, men der vil være mulighed for at tage flere vagter ved sygdom samt mulighed...