[ref. g80487921] Brøndbyvester - Er du vores nye udviklingskonsulent?

apartmentDansk Judo og Ju-Jitsu Union placeBrøndbyvester calendar_month 

Har du erfaring med projektledelse, og arbejder du selvstændigt? Trives du med at facilitere og gennemføre udviklingstiltag og frem for alt at komme i mål med strategiske opgaver? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent.

Vi søger en positiv og proaktiv udviklingskonsulent, som brænder for at arbejde med vores klubber på en imødekommende facon, og som har lyst til at arbejde med udviklingen af dansk Judo og Ju-Jitsu, samtidig med at der eksekveres på forbundets strategi.

Om jobbet:

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union (DJU) er 1 af 62 specialforbund, der er medlem af Danmarks Idrætsforbund (DIF). DJU har indgået en 4-årig strategiaftale med DIF, hvor du med din rolle og faglighed er afgørende for at komme i mål med vores nuværende strategi og hjælpe os med at udvikle og eksekvere den kommende strategi.

Vi er i fuld gang med at formulere vores kommende strategiaftale for 2026-2029, hvor vores 3 strategiske spor er:

  • Stærke foreninger gennem professionalisering. Målsætningen med dette spor er at professionalisere og øge sammenhængskraften i Dansk Judo og Ju-Jitsu, både på forbunds- og på klubniveau. Det skal være nemmere og mere motiverende at drive en klub samt højne kvaliteten for medlemmerne og mindske sårbarheden ved at være en lille klub med få ressourcer.
  • Motiverende børne- og ungemiljøer. Målsætningen med dette spor er, at Dansk Judo og Ju-Jitsu Union vil være det sted, hvor børn og unge mennesker søger hen for at styrke deres evner i kampsporten og for at styrke deres personlige dannelse, fordi vi kombinerer værdisættene fra kampsporten såsom respekt, selvtillid, ydmyghed m.m. med den evidensbaserede ATK-tilgang.
  • Talent- og Eliteudvikling. DJU ønsker fortsat at styrke organisering og professionalisering af vores talent- og elitearbejde. Vores mål er at skabe en klar struktur, som understøtter udviklingen af atleter i forskellige stadier af deres karriere fra deres første skridt i en DJU-klub til det højeste internationale niveau.

Dine fornemmeste opgaver som udviklingskonsulent er:

  • At hjælpe os med at færdiggøre vores nuværende strategiaftale, som afsluttes i år.
  • At stå i spidsen for den kommende strategiaftale, der gælder fra 2026-2029, og som tager afsæt i ovenstående 3 strategiske spor. Med din faglighed kommer du i høj grad til at præge den konkrete udførelse og implementering af strategien.
  • At drive aktiviteter og indsatser inden for disse fokusområder.
  • At være synlig og opsøgende i forhold til vores klubber.
  • At være aktiv bidragsyder og tovholder for diverse arbejdsgrupper.
  • At udføre opgaver løbende for bestyrelsen med henblik på at nå målene i vores strategi.
  • Bistå sekretariatet med administrative drifts- og ad hoc-opgaver og bidrage til optimering af processer og opgaver.

Om dig:

  • Du har en kandidatuddannelse eller lignende faglig baggrund
  • Du har erfaring med projektledelse samt med implementering af strategi
  • Du brænder for at føre unionens beslutninger ud i livet og at få ting til at ske
  • Du er god til at etablere gode relationer med forskellige mennesker
  • Du er proaktiv og resultatorienteret
  • Du er fleksibel og trives i et dynamisk arbejdsmiljø

Det er et krav, at du har kørekort og egen bil og ønsker at benytte denne i dit arbejde, da der vil være nogen kørsel forbundet med jobbet.

Jobbet indebærer aftenarbejde, som du planlægger i samarbejde med bestyrelse, udvalg og klubber. Weekendarbejde kan også forekomme.

Vi tilbyder:

  • En tidsbegrænset stilling fra 1. maj 2025 frem til 30. september 2026 på 37 timer/uge. Det er et job, hvor vi tilbyder personlig og faglig udvikling.
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du indgår i et dynamisk konsulentteam med udviklingskonsulenter for andre forbund i et stærkt fagligt miljø i Idrættens Kompetence Center (IKC). Du refererer til den faglige leder.
  • Arbejdssted er Idrættens Hus i Brøndby, epicenteret for dansk idræt, hvor DIF, Team Danmark og specialforbundene hører til.
  • Arbejdstiden er fleksibel med nogen mulighed for hjemmearbejde.

Tiltrædelse 1. maj 2025 eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål: Kontakt sekretariatschef Helge Mogensen på telefon 20 27 35 33, eller formand Martin Kirkhammer på telefon 61 62 37 37.

Ansøgningsfrist: fredag d. 14.3.25. Der kan indgå test i rekrutteringsforløbet.

Du ansøger via linket "Ansøg" på denne side.

Om Dansk Judo og Ju-Jitsu Union:

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund med ca. 5.500 medlemmer, fordelt på 83 klubber i hele landet. DJU arbejder for at udbrede kendskabet til Judo og Ju-Jitsu sporten. DJU ledes af en valgt frivillig hovedbestyrelse.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentBranchefællesskab For Arbejdsmiljø For Velfærd og Offentlig AdministrationplaceKøbenhavn, 12 km fra Brøndbyvester
Vil du være med til at løfte den danske arbejdsmiljøindsats til nye højder, så læs mere her… Vi søger en dygtig og fagligt velfunderet udviklingskonsulent med akademisk baggrund, der kan være med til at videreudvikle arbejdet med at understøtte...
apartmentFuresø Kommune - Kultur- og IdrætsafdelingenplaceVærløse, 15 km fra Brøndbyvester
Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger en engageret udviklingskonsulent med et stort kendskab til frivilligområdet, som er god til at skabe relationer og er klar til at gøre en forskel for borgerne i Furesø. Om stillingen...
local_fire_departmentHaster

Kontorassistent til barselsvikariat

apartmentForeningen Hus ForbiplaceVanløse, 6 km fra Brøndbyvester
er du velkommen til at kontakte Udviklingskonsulent Julie Agger Johannessen på 9310 0050. Vi glæder os til at høre fra dig! Jobbet søges via QuickApply på Jobindex....