Søren Kanne-skolen søger otte lærere pr. 1. august 2025

apartmentNorddjurs Kommune placeGrenaa calendar_month 
Vi søger pr. 1. august en række lærere til faste stillinger, da der er lærere der stopper, pensioneres og vi har ikke mindst fået mulighed for at udvide lærerstaben. Alle stillingerne er på fuldtid, men der er også god mulighed for nedsat tid.

Stillingerne er fordelt på tre af vores fire afdelinger.

  • På Afdeling Østre (0.-6. årgang) søger to lærere, en der kan undervise i indskolingen i dansk, matematik og N/T. Og en til mellemtrinnet der kan undervise i matematik, engelsk og musik. Andre fag kan evt. også komme på tale.
  • På Afdeling Vestre (0-6. årgang) søger vi tre lærere. Her skal vi have dækket dansk, matematik (Gerne en matematikvejleder), HDS, musik, engelsk, billedkunst og idræt. Andre fag kan evt. også komme på tale.
  • På afdeling Søndre (7.-9. årgang) søger vi tre lærere. Her søger vi lærere der kan undervise i matematik, naturfag, kulturfag, billedkunst og engelsk. Men, andre fagkombinationer kan evt. også have interesse.

I din ansøgning, må du gerne tilkendegive hvilke af stillingerne du er interesserede i.

Søren Kanne-skolen er opkaldt efter en lokal helt, der engang satte alt på spil for at redde andre i nød. I dag står han som en statue foran kirken med sit reb. Det er sjovt med en fælles referenceramme i lokalområdet, men samtidig er vi stolte af et navn, som minder os om hvor stor en forskel vi kan gøre for andre, når vi møder verden med mod og gejst.

Og når vi har de rette redskaber ved hånden.

Både Afdeling Østre og Afdeling Vestre og afdeling Søndre ligger centralt i Grenaa, og hver afdeling har ca. 300-450 elever.

Vi har stærke faglige fællesskaber og ekstra ressourcer til nye lærere. Nye lærere får et særligt introforløb og en mentor tilknyttet. Nyuddannede lærere reduceres med to ugentlige lektioner i det første skoleår.

Vores fysiske rammer er velholdte, og du vil opleve at vi har mere plads til eleverne end mange andre steder. Rammebetingelserne svarer til andre østjyske kommuner, men vi kan tilbyde en organisation, hvor betingelserne for dialog og medindflydelse er gode.

Vi ønsker, at du:

  • Har Interesse i at arbejde med store og små fællesskaber og kan se dig selv som en del af en fælles mangfoldig afdeling.
  • Arbejder med åben praksis og tror oprigtigt på at fællesskabet også blandt personalet løfter fagligheden.
  • Er villig til at tage chancer og turde fordybe dig langsomt sammen med eleverne.
  • Har lyst til at skabe relationer og tror på værdien af tydelig klasseledelse.
  • Møder barnets udfordringer med en nysgerrighed og undersøgende tilgang
  • Ser forældrene som en aktiv og vigtig samarbejdspartner
  • Kan lide at indgå i et åbent og udviklingsorienteret samarbejde med dine kolleger om eleverne og undervisningen
  • Er optaget af ordentlighed, ansvar og faglighed. Humor trækker ikke ned.

Søren Kanne-skolen består af i alt fire afdelinger. Udover de tre nævnte har vi også afdeling Toubro med ca. 75 elever fra 0.-6. årgang. Vi er ca. 180 fastansatte på de fire afdelinger.

Hvis din nysgerrighed er fanget, kan du finde os på Facebook, besøge vores website https://soerenkanne-skolen.aula.dk eller ringe til skoleleder Jacob Hørlyck på telefon 20 43 90 72, Afdelingsleder Allan Kristensen(Vestre) telefon 40 33 76 69, Afdelingsleder Nathja Højstrup Ankjær(Østre) telefon 40 33 96 50 eller afdelingsleder Tobias Møller (Søndre) telefon 24 22 39 69.

Ansøgningsfristen er senest torsdag d. 1. maj 2025.

Der afholdes samtaler i uge 19 og 20.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

apartmentDansk Detail og Administration ApSplaceGrenaa
Dansk Detail Rengøring søger en serviceassistent til rengøring af butik i Ørum. Arbejet udføres mandag, onsdag og fredag fra kl. 06.30 med 1 time og 45 minutter hver gang. VI forventer at du taler dansk eller som minimum engelsk på et godt...
apartmentNorddjurs KommuneplaceGrenaa
Vi værdsætter et sundt fagligt og socialt miljø, hvor der er balance mellem arbejde og privatliv. Der er også stor fleksibilitet med hensyn til arbejdstider, herunder mulighed for hjemmearbejde. Din base vil være på Rådhuset i Grenaa, men du skal forvente...
apartmentGrenaa GymnasiumplaceGrenaa
Gastronomisk stærk, køkkenfaglig person søges snarest muligt. Vores kostskole har fået vokseværk. Vi søger derfor endnu en dygtig og passioneret køkkenfaglig person til vores køkken-team. Du kommer til at deltage i den daglige bespisning af ca. 250...