Håndværker med pædagogisk forståelse søges til fuldtidsstilling ved Beskæftigelsen Drift og Teknik

apartmentEsbjerg Kommune placeRibe calendar_month 

Beskæftigelsen Drift & Teknik søger pr. 1. maj 2025 eller tidligere en håndværkeruddannet medarbejder 37 timer ugentlig til Beskæftigelsens pedelgruppe, som udfører en meget bred vifte af håndværker- og tilsynsopgaver for alle Ribe afdelinger i Udviklingscenter Vest.

Du skal have praktisk håndelag, da en stor del af jobbet vil kræve, at du er ”den der kan reparere det meste” eller du er den, der tager kontakten til andre håndværkere.

Jobbet er en del af et beskæftigelsestilbud for voksne borgere med et udviklingshandicap, som med hver deres individuelle kompetencer og behov, deltager i opgaveløsningen.

Vi har en bred sammensat borgergruppe både kognitivt, personligt og aldersmæssigt.
Opgaverne tilpasses den enkeltes formåen og målet er at skabe et miljø, hvor borgerne udvikler sociale, personlige og arbejdsmæssige færdigheder.
Borgernes udviklingstrin er meget forskelligartede, og der udvises vidtgående, men målrettede hensyn til den enkelte.

Det primære er, at de dagligt oplever succes, at de lykkes og indgår i et kollegialt fællesskab.

Dine kolleger i Pedelgruppen består af både en tømrer, lærer, gartner, pedelmedhjælper samt to socialrådgivere.

Der er et tæt samarbejde med Beskæftigelsens øvrige medarbejdere, der har til huse få hundrede meter derfra; Beskæftigelsen Pile Alle - også kendt som Gartneriet Ribelund.

Her har vi fire grupper:

Grøn gruppe, som passer den 22. hektar store park.

Dyregruppen, der passer vores mindre dyrepark og andre praktiske opgaver.

Drivhusgruppen, der dyrker og sælger planter fra de store drivhuse.

MP-gruppen, der udfører montagearbejde for en privat eksportvirksomhed.

Vi er en del af Udviklingscenter Vest, som driver 22 botilbud og 9 aktivitet- og beskæftigelsestilbud.

Pedelgruppens opgave er at servicere disse tilbud med praktiske opgaver.

Dine opgaver vil således være særdeles bredtfavnende, og I vil som samlet gruppe blandt andet skulle varetage følgende håndværksmæssige opgaver:

  • Test og servicering af alarmanlæg
  • Varmestyring af den store bygningsmasse (Cts)
  • Mindre VVS-, el, maler, mureropgaver
  • Pedel- og betalingsopgaver for boligforeningerne på området
  • Opsætning af hårde hvidevarer mv.
  • Servicering af hjælpemidler
  • Bygningsvedligeholdelse, herunder ejendomstilsyn ved aflevering
  • Håndtering af bilparken
  • Flytteopgaver
  • Administration og forplejning i forbindelse med vores kantiner, der kan udlejes.
  • Gartneropgaver
  • Palleproduktion i vores træværksted
I vil i medarbejdergruppen selvfølgelig have forskelligt fokus på forskellige opgaver. Det vigtige er blot, at I kan supplere hinanden.

Denne stilling vil dog have særligt fokus på de tekniske opgaver.

Nogle opgaver er mere borgeregnede end andre, så der veksles mellem opgaver, hvor man kan beskæftige nogle borgere ad gangen, og særlige håndværksmæssige opgaver/tilsyn, hvor man udfører arbejdet selv.

Beskæftigelsen Drift & Teknik skal ses som et samlet hold, hvor personalet dels kan overlappe hinanden og dels have hver deres specialkompetencer.

Organisatorisk er Beskæftigelsen Pile Alle og Beskæftigelsen Drift & Teknik to forskellige afdelinger; i praksis skal de arbejde sammen som en enhed, hvis mål både er servicering af vores Bo afdelinger og samtidig være en arbejdsplads for vores borgere med udviklingshandicap.

Dette forventes af dig:

  • Du skal have en god og praktisk håndværksmæssig uddannelse.
  • Du skal have lyst til at arbejde med borgere med udviklingshandicap og have interesse i at tilegne dig pædagogiske tilgange.
  • Du skal kunne beherske skriftlighed og kunne bruge de gængse it-programmer (Word, Excel, Outlook) samt være villig til at lære diverse arbejdsrelaterede IT-systemer.
  • Du skal have kørekort

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Leder, Henrik Clausen på telefon 76168341
Pile Alle 2, Ribe

mail: hecla@esbjerg.dk

Pædagogisk koordinator, Jette Kirkegaard på telefon 76168339
mail: jeki@esbjerg.dk

Bedst efter kl. 13.00

Ansøgningsfrist: 26.3.2025

Løn: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold gældende overenskomst.

Rundvisning: Hvis du vil se stedet og høre nærmere, er der mulighed for en fælles rundvisning torsdag den 20.3.2025 kl. 13.00. Mødested: Bøgealle 6 - Museumscafeen. Tilmelding til hecla@esbjerg.dk. Skriv i ”Rundvisning” i emnefeltet.

Samtaler: Der indkaldes løbende til samtaler. Sidste samtalemulighed er fredag den 28.3.2025.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

apartmentHans Aa A/SplaceEsbjerg, 25 km fra Ribe
Vi forventer, at du:  •  Er praktisk anlagt og nyder at arbejde med dine hænder  •  Har erfaring fra produktion eller håndværk  •  Kan læse og forstå tekniske tegninger  •  Er løsningsorienteret, kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver  •  Har kørekort  •  Kan...
apartmentDansk Emballage A/SplaceVamdrup, 34 km fra Ribe
Er du vores næste produktionsmedarbejder? – Kom med på holdet! Er du klar til at tage udfordringen op? Hos os søger vi en dedikeret og erfaren medarbejder, der ikke er bange for at komme helt tæt på arbejdet. Hvis du har en passion for håndværk...
apartmentTønder KommuneplaceToftlund, 25 km fra Ribe
og inspirerende læringsmiljøer kan nå målene sammen med eleverne. Vi er ved at planlægge næste skoleår, så du kan nå at få indflydelse, hvis du søger nu. Og kan du shine i fag som matematik, engelsk og håndværk/design, er du mere end velkommen. Kan du supplere...