Tilkaldevikar/afløser som handicaphjælper søges til sygdom og ferie i sønderjylland/sønderborg - Sønderborg - ref. o94315

apartmentDin Hjælperordning ApS placeSønderborg calendar_month 

AFLØSER SØGES TIL SYGDOM OG FERIE I SØNDERJYLLAND/SØNDERBORG

❤️❤️❤️ HAR VIRKELIG BRUG FOR JERES HJÆLP!

Hej alle sammen

Jeg hedder Zoe er 47 år gammel og bor i Sønderborg.

Jeg lider af en sjælden bindevævssygdom, Ehlers Danlos Syndrom, der gør, at jeg sidder i kørestol det meste af tiden. Jeg bliver hurtigt træt og får mange smerter. Jeg nyder at være sammen med min familie og min servicehund Rosie, som også arbejder på en skole i nærheden som læsehund.

Jeg søger 1 handikaphjælper som afløser i ferier og ved sygdom.

Jeg har en BPA ordning og timerne ligger fra mandag til fredag i tidsrummet mellem kl.8 til kl.17. Så er der også puljetimer som jeg kan bruge efter kl. 17. hvis jeg har behov for det, fordi min kone arbejder på en folkeskole, hvor det kan ske at hun først kommer hjem omkring kl.18.

Jobbet indeholder alt efter behov den pågældende dag, som fx:

  • Hjælp til personlig pleje
  • Hjælp til påklædning
  • Praktisk hjælp i hjemmet
  • Hjælp til husholdningen (gulvvask, støvsugning, ordne badeværelse, tøjvask osv.)
  • Hjælp til ledsagelse til fx udflugter med læsehunden, cafebesøg, indkøbsture o.lign.

Dine kvalifikationer:

Jeg søger en kvinde på ca. 35-50 år med godt humør, som er fleksibel og som er med på den værste

Du skal være IKKE-RYGER, gerne glad for hunde, og hvis du har erfaring med pleje og omsorg, er det absolut et stort plus. Det er virkelig essentielt for mig, at du har lyst til jobbet og vil være her i en længere periode, og være en vigtig person i mit liv.

Du skal have mod på at ikke 2 dage ligner hinanden, da min dagsform er forskellig fra dag til dag.

Du skal have almindeligt kørekort og kunne manøvrere en stor Mercedes sprinter handikapbil.

Det er vigtigt for mig, at understrege, at der i denne stilling ikke er tale om, at du kan få faste timer. Det ville udelukkende være som vikar, som jeg kan tilkalde, når der er behov for det. Derfor vil det være en god ide at have en indtægt ved siden af, samtidig med at du kan være fleksibel hos mig.

Hvis du sidder derude og tænker, at det lige er noget for dig, så send en mail til zoe_mosel@hotmail.com

Hvor du fortæller lidt om dig selv, gerne med et foto, og hvilken erfaring du har i forhold til pleje og omsorg. Så kontakter jeg dig hurtigst muligt for at aftale nærmere.

Mange hilsner

Zoe

business_centerHøj løn

Bliv min handicaphjælper og ven

apartmentHandicapkonsulenterne ApSplaceSønderborg
Hej, Jeg er en ung dreng på 14 år fra Sønderborg, som søger en handicaphjælper til to dagvagter om ugen. Jeg har cerebral parese, men det betyder ikke, at vi ikke kan have det sjovt og nyde livet sammen. Jeg elsker at svømme og lege med bogstaver...
apartmentHANDIVAGTEN ApSplaceSønderborg
Til 62 årig kvinde i Sønderborg søger vi en plejeerfaren medarbejder til en fast stilling på 15-22,5 timer/uge fordelt på både dag, aften- og weekendvagter. Dine opgaver består i bl.a. personlig pleje, holde hjemmet pænt og rent, forberede mad,...
apartmentDUOS A/SplaceHaderslev, 42 km fra Sønderborg
Jeg søger en medarbejder der primært kan tage vågne nattevagter. Der vil også være mulighed/behov for enkelte dagvagter eller aftenvagter. Vagterne er fra 9-16, 16-23 og 23-09. Jeg er en 67 årig mand, bosiddende i Haderslev. Jeg har sygdommen ALS,...