Sygeplejerske til dagvagt i Neurorehabilitering – Kbh - København - ref. r47476523

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at arbejde med neurorehabilitering i et tværfagligt team med en alsidig arbejdsdag?

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling, da en af vores sygeplejersker har valgt nye udfordringer.

Om Neurorehabilitering – Kbh

Neurorehabilitering – Kbh er Københavns Kommunes rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade og er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Centret har ca. 230 medarbejdere og ledere med forskellig tværfaglig baggrund. Vores fokus er på borgerne og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner.

Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb således, de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende. Vi har både en ambulant afdeling og døgntilbud.

Vi tilbyder
  • en stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver
  • inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • gode og indbydende faciliteter for borgere og medarbejdere
  • en arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige forhold for borgere og pårørende
  • deltagelse i relevant kompetenceudvikling

Om stillingen

Som sygeplejerske på vores døgnafsnit vil du i et tværfagligt samarbejde med andre fagprofessionelle varetage den komplekse del af sygeplejen. Du vil opleve en hverdag, som er præget af en høj faglighed. Hvor faglig refleksion er almindeligt, og hvor vi respekterer og anerkender hinandens viden og erfaring.

Du vil have stor kontakt med borgere og pårørende, og vil med dine kompetencer være en del af at sikre at borgerne og deres pårørende oplever, at vi arbejder ud fra nyeste viden og at borgernes mål og behov altid er udgangspunkt for vores prioritering og planlægning af opgaver.

Dine opgaver vil fx være at
  • varetage komplekse sygeplejefaglige opgaver – fx rehabiliterende indsatser hos borgere med uafklarede og ustabile sygdomstilstande
  • arbejde systematisk med den sygeplejefaglige udredning
  • indgå i tværfagligt samarbejde internt og eksternt i tilrettelæggelse af borgerens mål for rehabilitering
  • udføre relevante screeninger samt vurdering og dokumentation af borgers helbredstilstande indenfor det sygeplejefaglige felt
  • varetage medicinadministration
Vi forestiller os, at du
  • har neurologisk erfaring eller brænder for at lære specialet
  • har det rehabiliterende aspekt i alle tilgange
  • er faglig bevist og ansvarlig i det sygeplejefaglige arbejde, og at din planlægning af opgaver afspejler dette
  • har gode erfaring med dokumentation og gerne kendskab til Cura
  • har en anerkendende tilgang med kollegaer, borgere, pårørende og ledelse
  • er interesseret i at uddanne sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever, evt har en kliniskvejlederuddannelse
  • har stærke sociale og personlige kompetencer, er positiv og ser forandringer som en del af hverdagen
  • har en anerkendende tilgang til dine kollegaer, og at du er medvirkende til at bevare et godt arbejdsmiljø
Vil du vide mere om Neurorehabilitering – Kbh?

Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune her.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling i dagvagt med tiltrædelse den 2. juni 2025. Ansættelsesstedet er Neurorehabilitering på Strandvejen 119 i Hellerup. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Sys Riffensdal på 24 21 10 57.

Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 17.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  15.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt til Slottet med regnbuen, hvor døren er åben...
apartmentEncounter ApSplaceKøbenhavn
hvor sygeplejersker klædes på til at kunne varetage behandlingen af vores klienter. Det er en forudsætning, at du har erfaring med samtaleterapi og også meget gerne med KAT. Som sygeplejerske hos Encounter vil du blive en del af en dynamisk og velfungerende gruppe...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
vi og mangler sygeplejersker, som kan lide de akutte sygeplejefaglige opgaver. Banker dit hjerte for de geriatriske borgere? Og vil du have gode kollager og gode udviklingsmuligheder? Vil du gerne være med til at arbejde i tværfaglige teams? Så...