Timelønnede livreddere til Fredericia Svømmehal og Tropiske Badeland
Det perfekte job til studerende eller som et fleksibelt fritidsjob.
Hvad kommer du til at arbejde med?Som livredder hos os vil du få en spændende hverdag i et unikt miljø, hvor du er med til at gøre Fredericia Svømmehal og Tropiske Badeland til et af de bedste steder at være - både som gæst og som medarbejder. Du vil arbejde på tværs af vores svømmehal, tropiske badeland, wellnessområder og servicefaciliteter.
Dine vigtigste opgaver inkluderer- Bassinvagter: Sørg for, at sikkerheden er i top for alle vores gæster
- Kundeservice: Giv en god oplevelse med smil og venlig betjening
- Vandbehandling: Lær at overvåge og vedligeholde vores vandkvalitet
- Rengøring og vedligeholdelse: Hjælp med at holde vores faciliteter rene og velfungerende
- Saunagus: Vær med til at give en god saunagus oplevelse
- Livredning og førstehjælp: Vær klar til at handle, hvis en nødsituation opstår.
- Du elsker at omgås mennesker og har sans for god service
- Du sætter en ære i, at alle opgaver er udført korrekt og til tiden
- Du er fyldt 18 år og har en naturlig forståelse for samarbejde og effektiv kommunikation
- Har du allerede et førstehjælpskursus? Perfekt! Hvis ikke, sørger vi for oplæring, hvis du er den rette
- Vær forberedt på at bestå en bassinprøve – det er et krav.
Kontakt vores teamleder Dennis Andresen, 6192 3171 mellem 8-16.
Løn- og ansættelsesforholdI henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Der er tale om timelønnede stillinger, hvor timeantallet, vil være varierende på alle ugens 7 dage. Man ansøger ledige vagter i vagtplansystem. Vagterne vil være min. 3 timer pr. gang. Der ydes fast timeløn plus tillæg for vagter om aftenen – lørdage og søndage.
Tiltrædelse snarest muligt
AnsættelsessamtalerVi afholder løbende samtaler.
Ansøgningsfrist- december 2024.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk