[ref. h9447724] Faaborg-Midtfyn Kommune - Social- & sundhedsassistent søges til Pegasus i Faaborg
Trives du med at arbejde i et roligt og struktureret miljø?
Vil du sammen med det sundhedsfaglige team stå for praksisoplæring og introduktion af dine kolleger?
Vi søger en social- & sundhedsassistent, der har lyst til at være en del af Pegasus.Stillingen er på 37 timer ugentligt med mulighed for tilpasset timetal.
Tiltrædelse d. 1. maj 2025.
Vi arbejder ud fra et borgerperspektiv, der lægger vægt på:
- Sundhed
- Trivsel
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed
- Relationer (familie, pårørende, venskaber)
På Pegasus bor der 16 borgere i alderen 19 -74 år fordelt på to afdelinger - Nobo og Aubo/Vebo.
På Pegasus er der desuden 2 interne dagtilbud. Det ene er Dacabo, som henvender sig til borgerne på Nobo og Dagtilbud Aubo, som henvender sig til mennesker med Autisme Spektrumforstyrrelser.
I Bofællesskabet Nobo er der 8 pladser til personer med betydelig og varig funktionsnedsættelse herunder kørestolsbrugere.
I Bofællesskabet Aubo/Vebo er der 8 pladser til personer med Autisme Spektrumforstyrrelser.
Mange af beboerne har behov for hjælp til personlig pleje og omsorg, samt hjælp til den daglige medicinhåndtering.
Vi arbejder rehabiliterende, anerkendende, struktureret og dokumenterer den daglige indsats i Nexus.
Vi søger en kollega, der kan støtte op om dette og samtidig være aktiv som faglig sparringspartner.
Som social- & sundhedsassistent har man det sundhedsfaglige ansvar og overblik sammen med de øvrige social- & sundhedsassistenter på Pegasus.
De primære sundhedsfaglige opgaver:
- Medicindispensering og dokumentation.
- Oplæring af det pædagogiske personale.
- Kontakt til læge, sygehus mm.
- Tværfaglig sparring med det pædagogiske personale.
- Kvartalsvise netværksmøder med social- & sundhedsassistenter fra sygeplejen og social- og sundhedsassistenter fra Bo & Aktiv.
Pegasus er beliggende på Pugesøvej 22 i Faaborg og er en del af Bo & Aktiv i Faaborg- Midtfyn Kommune, som omfatter 11 botilbud, 3 interne dagtilbud, samt et aflastningstilbud.
Arbejdstiden er skiftende, samt weekendvagter hver 2. weekend.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Annette Findpå tlf. 72 53 69 08 (hverdage mellem 8.00-16.00).
Ansøgningsfrist d. 1. april 2025 kl.12.00.
Samtaler afholdes løbende.