Projektkonsulent til enheden Udeservering og Støj i Teknik- og Miljøforvaltningen
Vær med til at implementere de politiske visioner og beslutninger om udeservering og støj i København i forvaltningens myndighedsarbejde og den daglige drift. Bliv en del af en hverdag med stort politisk fokus og spændende udfordringer på tværs af forskellige fagligheder.
Enheden for Udeservering og Støj har en bred portefølje af opgaver centreret omkring myndighedsarbejdet med tilladelser til udeserveringer samt regulering og forebyggelse af gener fra restaurationer, events og koncerter i byen samt byggepladser, regulering af brændeovne og kommunale tryghedsvagter.
Det gør vi med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven, vejloven og de lokale politisk vedtagne forskrifter. Vi fører tilsyn med restaurationernes tilladelser til brug af det offentlige rum med støj fra byggepladser, og i nattelivet forsøger vi at skabe den balance som byens borgere, virksomheder og politikere efterspørger ifm.København Kommunes restaurations- og nattelivsplan.
Som projektkonsulent bliver din opgave bl.a. implementeringen af de politiske beslutninger og håndteringer af nye politiske sager, såsom fx medlemsforslag, der har indflydelse på enhedens kerneopgaver. Du skal bidrage til flere forskellige sideløbende projekter, gribe løse ender, være vedholdende og løbende have fokus på opsamlinger, evalueringer og lignende.
Din hovedopgave vil omfatte understøttelse af enhedens politiske betjening, som sker i tæt samarbejde med sagsbehandlere på fagområdet samt fagansvarlig chef. Du skal være indstillet på til tider at arbejde i aften- og nattetimerne for at forstå enhedens opgaver.
Om jobbet
Succeskriteriet for stillingen er, at du fremdrifter udvikling af forskellige initiativer og kan igangsætte løbende. Du skal understøtte alle i enheden med både store og små udviklingsopgaver og udføre systematisk opfølgning. Du arbejder tæt med enhedscheferne i Udeservering og Støj, men også med de andre nøglepersoner, som har en aktie i området, da enhedens opgaver har en stor berøringsflade både internt og eksternt.
Du sikrer, at initiativer, som skal implementeres, følges til dørs. Du skal derfor have gennemslagskraft både skriftligt og som kommunikator. Du vil indgå i et team, der servicerer politisk betjening og skal bl.a. udarbejde faglige notater, svare på borgerhenvendelser mv.på tværs af enheden Udeservering og Støjs sagsområder. Dette vil foregå i sparring med enhedens mange dygtige fagmedarbejdere og kan typisk handle om tilsyn og tilladelser til udeservering, støj fra restaurationer, regulering af støj fra byggepladser og brændeovne, kommunale tryghedsvagter mv.
Det laver du i jobbetDu skal
- sparre med kolleger og enhedschefer ifm. implementering af politiske beslutninger
- udarbejde produkter fx tidslinjer, projektbeskrivelser og følge op herpå
- sikre systematik og data
- bidrage og udarbejde produkter til politisk betjening på tværs af enhedens opgaver
- projektstyre processer ved fx udarbejdelse af nye forskrifter
- udvikle leverancer med fokus på kvalitetsforbedringer
- deltage i faglige fora, herunder koordinering med interne parter i forvaltningen
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse. Vi forestiller os, at du har erfaring med politiske betjening og projektledelse, hvor du har sikret fremdrift i processerne. Du har politisk tæft, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i en kommune, en styrelse eller anden politisk styret organisation.Har du kendskab til regulering af støj og udeservering eller erfaring med sagsbehandling og myndighedsarbejde, er det et plus. Derudover ser vi gerne, at du
- interesserer dig for projektledelse og er god til at engagere dine kolleger
- har talent for at koordinere små som store processer
- er en god generalist, men også er nysgerrig på detaljer, når der er behov
- er god til at samarbejde på tværs af mange fagligheder
- er interesseret i Københavns udvikling og i at yde god kundeservice
- er god til at formidle faglig viden på et venligt og tydeligt niveau
- er løsningsorienteret og pragmatisk indenfor lovgivningens muligheder
- er grundig, selvstændig og overholder deadlines
- er fagligt ambitiøs, stabil og arbejder systematisk
- har kendskab til miljølovgivning og regulering af støj
- har kendskab til Slotsholmsmetoden
Vi tilbyder
Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab med dygtige kolleger. Vi har en respektfuld og uformel omgangsform på kontoret, og vi har fokus på, at der er balance mellem privat- og arbejdsliv. Enheden Udeservering og Støj har duoledelse, dvs.du vil opleve at referere til to forskellige chefer alt efter en sags faglige ophæng. I enheden indgår størstedelen af medarbejderne i vagtordninger i aften- og nattetimerne som støjvagt, tryghedsvagt eller tilsyn med udeservering.
Hos os får du- et meningsfuldt arbejde, som gør en forskel for borgere og virksomheder
- fastansættelse med gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge inklusive frokostpause, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning
- en centralt beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommuner samt efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er fastansættelse og arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, dog senest den 1.maj 2025. Arbejdssted er Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Udeservering og Støj på Njalsgade 13.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Stine Ocariz på 20 34 50 26 eller enhedschef Sine Jochumsen på 24 52 43 05.
Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig vedlægge CV og evt. eksamensbeviser og referencer.
Søg via linket senest mandag den 3. marts 2025Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 11.
Vi gennemfører blind rekruttering. Det vil sige, at alle oplysninger om navn, alder, køn, etnicitet o.l. vil blive slettet for ansættelsesudvalget.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.