Idérig ergoterapeut til aktivitets- og frivillighedsområdet i Møllehuset - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje

Andre arbejdsområder
Ansøgningsfrist:
  1. 02.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at gøre en forskel på Møllehuset?

Vi søger en engageret, initiativrig og iderig ergoterapeut til en nyoprettet stilling. Du skal brænde for at skabe et levende og inkluderende miljø for beboerne på vores plejehjem, ligesom du skal være interesseret i at arbejde med at skabe og udvikle frivillighed på vores plejehjem.

Om Møllehuset

Møllehuset er en arbejdsplads med lavt sygefravær, et solidt økonomisk fundament og en stærk faglig kultur. Vi har fokus på at lære af vores erfaringer og bygge videre på vores værdier.

Møllehuset er for nuværende i gang med at blive brandsikret og er derfor lukket for tilgang af nye beboere. Det betyder, at vi bliver færre og færre beboere frem til, at brandsikringsprojektet er afsluttet, hvilket forventes i 2026. For nuværende bor 40 beboere på Møllehuset i et hus, hvor der er 79 boliger.

Vi arbejder lige nu tæt sammen om at styrke vores kompetencer, og vi glæder os til at åbne dørene for flere beboere i 2026, når vi når fuld kapacitet igen.

Om stillingen

Som ergoterapeut vil dine primære opgaver være at styrke aktivitets- og frivillighedsområdet. Du vil arbejde tæt sammen med beboere, pårørende, medarbejdere og frivillige for at skabe meningsfulde aktiviteter og etablere venneforeninger, der kan bidrage til at bringe nærområdet ind på plejehjemmet.

Du vil indgå i et engageret team og samarbejde med både aktivitetsafdelingen og plejen for at skabe de bedste rammer for beboernes trivsel.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte
  • planlægning og gennemførelse af aktiviteter med fokus på beboernes ressourcer og interesser
  • udvikling af det frivillige engagement i samarbejde med lokale aktører og organisationer
  • etablering og støtte af venneforeninger, der kan styrke beboernes sociale netværk og muligheder i hverdagen
  • understøttelse af det rehabiliterende arbejde ved at inddrage beboerne aktivt i dagligdagens aktiviteter
  • samarbejde med tværfaglige teams for at sikre en helhedsorienteret indsats for beboernes trivsel
Vi forventer, at du
  • er uddannet ergoterapeut og har erfaring med aktivitetsplanlægning
  • har gode samarbejdsevner og kan opbygge relationer til både beboere, pårørende og frivillige
  • er kreativ, idérig og trives med at tage initiativ til nye tiltag
  • har en positiv og inkluderende tilgang til arbejdet med ældre
  • har kendskab til eller interesse for at arbejde med frivillighedsområdet
Vi tilbyder
  • en spændende og alsidig stilling med mulighed for at præge udviklingen på aktivitets- og frivillighedsområdet
  • et engageret og støttende arbejdsmiljø med fokus på tværfagligt samarbejde
  • mulighed for kompetenceudvikling og deltagelse i relevante kurser
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning og kreative løsninger
  • understøttelse fra forvaltningen da dette område er en indsats i Københavns Kommune
  • at være en del af et netværk i Københavns Kommune, hvor arbejdet med at etablerer frivillighed på plejehjemsområdet udvikles og opdyrkes

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 25-30 timer om ugen fordelt på alle ugens hverdage. Løn fastsættes efter gældende overenskomst. Aftale om tiltrædelse laves i samarbejde med dig.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at hører mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kvalitetsprocesleder Iris Boye på 24 46 08 77.

Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at byde dig velkommen til Møllehuset – et sted, hvor faglighed, omsorg og innovation går hånd i hånd. Du kan også møde dine fremtidige kollegaer her: Velkommen til Møllehuset.

Søg via linket senest fredag den 28. februar 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentAarhus KommuneplaceViby, 38 km fra København
og en meningsfuld hverdag for alle vores beboere. På Kongsgården har vi i alt 3 ergoterapeuter ansat. Sammen med de to andre ergoterapeuter tager I udgangspunkt i det, der er vigtigt for beboeren, så beboerens hverdag tilrettelægges personcentreret...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Vil du være med til at gøre en forskel på Møllehuset? Vi søger en engageret, initiativrig og iderig ergoterapeut til en nyoprettet stilling. Du skal brænde for at skabe et levende og inkluderende miljø for beboerne på vores plejehjem, ligesom...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Du har nu chancen for at blive en del af holdet på et center i udvikling og her være med til at styrke tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger. Der er tale om en ergoterapeut til døgnafdeling på anden sal i fast stilling...