2 kompetente lærere til spansk og engelsk og til andre opgaver
Haarby Efterskole søger to fagligt og pædagogiske dygtige lærere fra d. 1.8.2025 til d. 30.6.2026, som bl.a. kan undervise tre klasser i spansk samt nogle engelskhold.
Vi søger samtidig lærere og som kan undervise / har erfaring med at støtte elever med faglige udfordringer eller andre unge som kan være i udsatte positioner.
Vi går med planer om at udvikle en ny studieretning bl.a. med fokus på omsorgsområdet - at være noget for andre. Måske kan du se dig selv være med til at løbe dette i gang.
Ansættelsesgraden er afhængig af, hvor meget man som ansøger kan dække - så du skal kunne byde ind med flere kompetencer indenfor det vi søger.
Vores profil hviler på 2 ben - studieretninger og idrætslinjer, så hos os bliver eleverne udfordret både ift. det faglige og det idrætslige. Derfor vil du møde motiverede 10. klasses elever.
Vi forventer, at du er i stand til at skabe læring for dine elever gennem seriøs, varieret og inspirerende undervisning, aktiv elevdeltagelse, relationsdannelse og tydelig klasseledelse. På Haarby Efterskole giver vi ikke karakterer for skriftlige afleveringer, men arbejder i stedet med feedback.Læring og elevens ”næste skridt” er i fokus i stedet for tal.
Vores nye medarbejdere skal kunne dække følgende:
- Undervise i begynder spansk i tre 10 klasser – 2 moduler ugentligt i hver klasse. Faget er prøvefrit og derfor er der stor frihed ift. at planlægning af undervisningen. Skolen har bl.a. undervisningsmaterialet Tapas og eleverne laver spansk grammatik via læringsplatformen minlæring.
- Undervise i FP10 engelsk og/eller i en kort periode Cambridge engelsk (IGCSE – kun indtil uge 41).
- Undervise i Global Perspectives. (samfundsfag på engelsk, prøvefrit og kun indtil uge 41).
- Varetage undervisning af inklusionselever og/eller være støttelærer i forskellige sammenhænge bl.a. lektiecaféen. Der skal bl.a. laves handleplaner for de elever som tilbydes inklusionsundervisning.
- Lave udviklingsarbejde ift. en ny studieretning.
- Have gode relationskompetencer og pædagogisk tæft: Du skal være stærk i at opbygge relationer til vores unge, kunne mentalisere, motivere, støtte og være både omsorgsfuld samt i gang- og rammesættende.
- Deltage i den årlige skitur til Hemsedal i uge 6 (enten som skiinstruktør eller vagtlærer).
- Kunne dække vagter/have tilsyn: Vagter – både på hverdage og i weekender indgår i stillingerne, og her laver man aktiviteter, hygger og drager omsorg for eleverne samtidig med man skal være tydelig voksen.
30.04.2025 kl. 12.00. Samtalerne vil blive i starten af uge 19 i dagtimerne.
For mere information om stillingen bedes du kontakte forstander Steen Fuglsang på 2060 9095 eller viceforstander Marianne Billeskov Moss på 4215 0722. Læs mere om skolen på hjemmesiden www.haarbyefterskole.dk.
Ansøgningen sendes til sbf@haarbyefterskole.dk. Mærk mailen med ”Ansøgning forår 2025”. Ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og udtalelser bedes sendes i ét samlet pdf-dokument.
Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.