Landsbyordningen Engum søger lærer til Engum skole

apartmentVejle Kommune placeVejle calendar_month 

Brænder du for fællesskab, sætter du faglighed højt, kan du undervise i dansk, HD, engelsk og idræt, så er det dig vi mangler til at skabe mangfoldige læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for vores fantastiske børn.

Om jobbet

Vi søger en dygtig og engageret lærer til almen skolen. For stillingen gælder, at du skal være læreruddannet og med linjefag i dansk, samt i H/D, gerne FabLab. Derudover vægter vi engelsk, idræt, kristendom og billedkunst, men vi er åbne overfor, hvad du bringer ind.

Vi ønskes os en der har kompetencer i dansk som andetsprog, vejleder opgaver kunne også være dejligt.

Vi tror på relationen og at det er det bærende element, og sammen skaber vi rum for læring. Vi prioriterer traditioner og den gode overgang. Vores børnesyn er karakteriseret ved troen på, at alle børn gør det bedste, de kan.

Om os

Vi er en Landsbyordning med vuggestue, børnehave, almen skole 0.-6. kl./SFO og specialskole 0.-6. kl./SFO. Vi er 20 børn i vuggestuen, 50 børn i børnehaven, 130 børn i almenskole og 20 børn på Engumhus og 45 medarbejdere. Vi er beliggende i et lokalt landsbymiljø tæt på naturen og med gode udefaciliteter, som vi gerne ser udnyttes til udeundervisning.

Vi har egen bus.

Vi nyder stor opbakning fra lokalområdet og forældre, og udmærker os med god trivsel og høj faglighed. Vi forventer, at vores medarbejdere interesserer sig for hinandens fagligheder og indgår i forpligtende fællesskaber; vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber.

Vores værdier er: Fællesskab, høj faglighed, ordentlighed og tryghed.

Vi tilbyder dig

En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet og plads til gode idéer, som kan berige børnenes hverdag. Der er sjældent langt fra tanke til handling og vi har ambitioner på børnenes vegne og arbejder for, at alle skal ”lykkes”.

Vi arbejder med at skabe en solid og fagligt tydelig profil, som underbygges af den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang. Vi baserer vores faglige tilgang på Vejle Kommunes ”Strategi for udviklende fællesskaber”. Vi arbejder med udgangspunkt i PLF – Professionelle Læringsfælleskaber og SKIPP – Styrket Kvalitet i Pædagogisk Praksis.

Vi lægger vægt på en uhøjtidelig, men professionel og samarbejdende tilgang til opgaven og forsøger hele tiden at kvalificere arbejdet med børnene.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. juni 2025.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning så vi har den senest den 21. april 2025. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 24. april 2025 fra kl. 13.00.

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt os på nedenstående for yderligere oplysninger om jobbet, aftal meget gerne et besøg med os inden du sender din ansøgning.

Leder af Landsbyordningen Engum, Charlotte Buch på mail chabu@vejle.dk eller på tlf. 3057 1067, send en sms og du vil blive kontaktet eller Souschef i Landsbyordningen Engum, Jette Lehmann på mail jetle@vejle.dk eller på tlf. 2365 7314, send en sms og du vil blive kontaktet.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside på engum-skole.aula.dk.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

apartmentMorten Børup SkoleplaceSkanderborg, 44 km fra Vejle
Morten Børup Skolen søger en engageret og visionær lærer til vores kommende børnehaveklasse – i en nest-inspireret plus-klasse. På Morten Børup Skolen tror vi på, at alle børn har potentiale til at blomstre. Vi er en dynamisk...
check_circleNyt tilbud

Pakkerimedarbejder

apartmentRandstadplaceBrande, 36 km fra Vejle
for at kunne bestride jobbet:  •  Du forstår vigtigheden af sikkerhed i dit arbejde  •  Du har et godt overblik  •  Gode samarbejdsevner• Lyst til at lære og deltage i vedligeholdsopgaver  •  Grundlæggende PC-færdigheder  •  Som person er du positiv og veloplagt  •  Du har et truck...
apartmentVejle KommuneplaceVejle
identificere og tage handling på afvigelser, i beboernes tilstand, ud fra dit kompetenceniveau og faglighed. Du skal være åben for forskellige typer opgaver og ansvarsområder og villig til at lære på områder, hvor du endnu ikke har erfaring. Vi bruger Mobil...