TAGASKOLEN STU søger underviser med gode matematiske og relationelle kompetencer. Så er du underviser, er du måske den rette
TAGASKOLEN har fem afdelinger i forskellige landsdele med til sammen 160 studerende.
TAGASKOLENs mission er, at alle studerende gennemfører deres uddannelse og afslutter deres STU med færdigheder og kompetencer, som efter den enkeltes udgangspunkt sætter dem i stand til at føre et så selvstændigt og meningsfuldt voksenliv som muligt.Tagaskolen har stort fokus på overgangen mellem STU og det videre uddannelses/arbejdsliv.
Som underviser på TAGASKOLEN er det vigtigt, at du har gode relationelle kompetencer. Du skal være nysgerrig på den enkelte studerendes motivation og møde den unge anerkendende og ressourcefokuseret. Vigtigst af alt skal du brænde for at hjælpe studerende i alderen 16-25 år godt videre i voksenlivet.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for det specialpædagogiske felt og har undervisningserfaring især indenfor matematik. På Tagaskolen STU underviser vi i både boglige, sociale og personlige kompetencer, ligesom praktik, botræning og udslusning er en del af uddannelsen.
Vi søger primært en matematikunderviser, som kan føre til eksamen på G og D niveau. Erfaringer indenfor programmering ville også være en fordel.
Som underviser på TAGASKOLEN vil du, ud over de almindelige undervisningsrelaterede arbejdsopgaver, få en kontaktunderviserfunktion. Du skal være indstillet på en, til tider, uforudsigelig dagligdag og være klar til at rumme og støtte de studerende i deres mangeartede udfordringer.
Læs evt. mere om skolen, dens vision, værdigrundlag mv. på skolens hjemmeside: www.tagaskolen.dk
Vi tilbyder- En dagligdag fyldt med glade og spændende unge
- Faglig udvikling og efteruddannelse
- En hverdag fyldt med udfordringer og humor
- Relationsarbejde med de unge og deres netværk
- En arbejdsplads med godt kollegialt samarbejde
- Et job med plads til muligheder, initiativer og visioner – og med få begrænsninger
Stillingen er fuld tid og ønskes besat 1. august 2025. Arbejdstiden er hverdage i tidsrummet kl. 08.00-16.00. Løn efter gældende overenskomst.
Alle ansøgninger skal sendes til job@tagaskolen.dk – med Helsingør i emnefeltet.
Ansøgningsfristen er den 9. maj 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende.
I tilfælde af spørgsmål, kan du rette henvendelse til leder Thomas Ravn på telefon 3132 0746 eller afdelingsleder Janus Raun 3160 1484.