Så er der endelig en ledig stilling som socialpædagog i Retspsykiatrien!

apartmentRegion Midtjylland placeAarhus calendar_month 

Retspsykiatrisk Sengeafsnit 2 tilbyder et trygt arbejdsmiljø, god normering, tid til fordybelse, mulighed for personlig udvikling, specialiseret retspsykiatri, teamarbejde, medinddragelse i patienternes behandling og meget andet.

Vi søger en socialpædagog, der kan medvirke til at varetage samt udvikle behandlingen af en patientgruppe med komplekse problemstillinger.

Stillingen er på 37 timer ugentligt i skiftende vagter og med vagt hver 2. weekend.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om afsnittet

På Retspsykiatrisk Sengeafsnit 2 fokuserer vi i lige høj grad på mennesket som på dom og diagnose. Eftersom vores patienter er hos os i længerevarende behandling og rehabilitering, har vi mulighed for at etablere vigtige og bærende relationer til patienterne.

Vores medarbejdere får en unik mulighed for at udvikle fortrolighed, skabe håb og opbygge tillid hos mennesker, som ofte har og har haft det svært.

De bærende elementer i behandlingsarbejdet hos os er medicinsk behandling, udvikling af relation og særlig fokus på de miljøterapeutiske principper.

Afsnittes ønske er, at patienterne så vidt muligt har en aktiv hverdag - med mulighed for indflydelse på de forskellige behandlingstiltag og aktiviteter. Hverdagen skal opleves som tryg og sikker for både patienter og medarbejdere, hvorfor vi arbejder med risikovurderingsredskaber, som kan medvirke til, at hverdagen i afsnittet forløber så forudsigeligt og roligt som muligt.

Afsnittet har plads til 16 patienter (snart 17) og varetager en specialiseret, intensiv behandling til patienter med dom til behandling og/eller dom til anbringelse.

Opgaver og ansvar
  • at være synlig og deltage i den daglige behandling af patienterne, herunder aktivt at deltage i de miljøterapeutiske tiltag og de praktiske opgaver forbundet hermed.
  • tage initiativ til aktiviteter såsom sport, spil, gåture, madlavning og musik (disse er en naturlig del af hverdagen og patienternes behandling)
  • være opsøgende i kontakten til patienterne samt meget bevidst anvende aktiviteter og samvær i behandlingen
  • at holde sig fagligt opdateret i forhold til behandling, diagnostik og sygepleje.
  • at have medansvar for udfærdigelse af handlingsplaner/principper med respekt for tværfagligheden
  • at dokumentere, justere og evaluere indsatsen
  • at deltage i konfliktsituationer og herunder gensidig hjælp til naboafsnittene vedr. f.eks. alarmløb.

Kvalifikationer, kompetencer og erfaring:

Vi forventer, at du:

  • har relevant uddannelse
  • har gode samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt
  • at du evner at indgå i tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i egen faglighed
  • har erfaring med patientgruppen og miljøterapi
  • gerne har retspsykiatrisk erfaring
  • er loyal overfor beslutninger taget i teamet og bidrager til en dynamisk, konstruktiv og positiv kultur i afsnittet
  • kan sætte grænser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde
  • er fysisk samt psykisk robust
  • kan forholde dig professionelt til såvel de retslige som de sikkerhedsmæssige aspekter som retspsykiatrien fordrer, herunder evner at reflektere over egne handlinger
  • er fleksibel og åben for forandringer og evt. nye arbejdsopgaver
  • naturligt bruger regionens værdigrundlag i den daglige pleje og behandling

Vi tilbyder:

  • individuel introduktion og mentorordning.
  • et personligt og fagligt udfordrende arbejde
  • gode kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
  • overenskomstmæssig løn efter principperne om Ny Løn
  • kompetenceudvikling bl.a. via undervisning i afsnittet, kurser og MUS
  • fast supervision

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Yasmine Hassan på telefon 9116 8848 (direkte) eller overlæge Anne Hvenegaard Lund tlf. 2159 4176 (direkte)

Ansøgningsfrist er d. 16. december.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Solgården startede som tilbud for unge voksne borgere med autisme og varigt kognitive funktionsnedsættelser i oktober 2020. I november 2022 flyttede seks unge borgere ind i vores nye afdeling Sagagården. Solgården og Sagagården er nu to helhedstilbud...
apartmentBoligerne Lene BredahlsgadeplaceRanders, 35 km fra Aarhus
vil du blive kollega til socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, psykomotorisk terapeuter, sygeplejersker og administrativt personale. Derudover vil du møde dygtige vikarkolleger, og opleve...
apartmentHarridslev Bofællesskab 2placeRanders, 35 km fra Aarhus
Vi søger dig som socialpædagog til udvidelse af opgavesættet Da en af vores dygtige medarbejdere overgår til stilling i anden afdeling på Bocenter Harridslev og der samtidigt er en udvidelse af opgavesættet, søger vi to socialpædagoger...