Lærer til mellemtrinnet på Snejbjerg Skole

apartmentSnejbjerg Skole placeHerning calendar_month 
Er du matematik-, natur/teknologi- og idrætslærer?
Har du gode relationskompetencer?

Er du stærk i din klasseledelse?

Så har vi en spændende stilling som lærer på mellemtrinnet på Snejbjerg Skole.
Stillingen kommer til at bestå af matematik-, natur/teknologi og idrætstimer på mellemtrinnet. Andre fag kan også være interessante, men de tre fag ønskes dækket.

Du indgår i teamet omkring 4. årgang, i afdelingsteamet omkring mellemtrinnet, samt i det øvrige arbejde på skolen. På mellemtrinnet er der et tæt samarbejde både årgangsvist og i hele mellemtrinnet.

Din undervisning er inspirerende, differentieret og inddragende. Du møder alle børn, hvor de er, og du skaber grobund for et liv med selvværd, selvtillid og muligheder.

Du er en voksen, der giver smil, puf, retning og rum.

Kolleger møder en kapacitet i dig. En deltagende og givende kollega, der engagerer sig i arbejdet, fællesskabet og det sociale liv. Du deler evnen og lysten til at fokusere på de positive detaljer. Du er stolt sammen med os – af skolen, eleverne, det vi kan, og det vi gør.

Eleverne mødes af en lærer, der går på opdagelse sammen med dem. I fagene, i potentialer og i det, der skabes og sker i en spændende verden. I dig har de en lærer, der vil dem, ser dem og brænder for at give dem redskaber til at boltre sig i livet.

Forældre oplever en lærer, der kan lide at være sammen med deres børn.
En lærer, der skaber liv og sammenhold i klassefællesskabet og en lærer, der vil det gode samarbejde med forældrene omkring børnene.

Vi glæder os til dit samarbejde og de bevægelser, du sætter i gang.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål eller brug for uddybende information, kan du henvende dig til skoleleder Lillian Krarup telefon 96 28 76 71/23 34 27 22, mail snelk@herning.dk eller pædagogisk leder Marianne Jørgensen telefon 29 36 01 18, mail snemj@herning.dk

Snejbjerg Skole er en nyere skole, som vi har boet i siden august 2015. Vi har pr 1. august 2025 ca. 575 elever og ca. 65 medarbejdere i skole og SFO. Elevtallet er stigende og vi oplever stor tilflytning til området.
Her er topmoderne rammer og faciliteter til rådighed. Vi er fysisk bygget sammen med Snejbjerg Hallen, så idrætsfaciliteterne er ligeledes i særklasse.

Snejbjerg Skole er en idrætsskole og eleverne i 0.-6. klasse har ATK-timer på skoleskemaet (Aldersrelateret TræningsKoncept).

Søg jobbet
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”.

Husk at vedhæfte din ansøgning, uddannelsespapirer, udtalelser, CV samt andre relevante bilag.

Ansøgningsfrist
  1. april 2025 kl. 8.00. Samtaler foregår tirsdag den 29. april.

Jobstart 1. august 2025.

apartmentVestervang Skole, MellemtrinplaceViborg, 44 km fra Herning
Lærer til mellemtrinnet på Vestervang skole Vi søger en lærer til vores almene mellemtrin på Vestervang Skole. Stillingen er fuldtid og med ansættelse fra 1. august 2025. Vi ønsker os en kollega, der er optaget af børns fællesskaber både de store...
apartmentLindbjergskolenplaceHerning
Her er muligheden for at blive en del af vores fantastiske skole! På Lindbjergskolen mangler vi en lærer til indskolingen fra kommende skoleår. Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Vi søger en lærer, der fra næste skoleår skal være enten...
local_fire_departmentHaster

Lærere til Aulum-Hodsager Skole - Avlum

apartmentAulum-Hodsager SkoleplaceAvlum, 18 km fra Herning
Da vi har to lærere, der har søgt nye udfordringer, søger vi til det kommende skoleår lærere til at undervise i fysik/kemi, håndværk & design og til dansk og matematik i indskoling/ mellemtrin. Der er tale om to fuldtidsstillinger. På Aulum...