Skolepædagog og pædagogmedhjælper til SFO v. Lundtofte Skole - Lyngby
Her er en unik chance for at arbejde som skolepædagog eller pædagogmedhjælper på Lundtofte Skole, en skole der er fyldt med musik, kreativitet, leg og læring.
Vi søger en dygtig og engageret skolepædagog til vores dejlige indskolingshus/SFO. Samtidig har vi også en stilling som pædagogmedhjælper.
Ansættelse som skolepædagog er som udgangspunkt i en fuldtidsstilling og pædagogmedhjælperstillingen er som udgangspunkt på 20 ugentlige timer, men med mulighed for op til 30 ugentlige timer. Stillingen som pædagogmedhjælper vil være tidsbegrænset i 7 måneder, men med mulighed for forlængelse.
Du vil have timer i såvel SFO-delen som undervisningsdelen.
Ansættelse vil ske løbende og gerne med ansættelse gerne pr. 1. maj hvor vi indkører 64 nye børn i SFO. Som skolepædagog vil du frem til skolesommerferien skulle varetage opgaver i en af skolens børnehaveklasser samt på SFO. Når børnene efter sommerferien skal starte i 1.klasse, følger du med i 1. klasse.
Lundtofte skole ligger placeret i naturskønne omgivelser tæt på skov, Mølleådalen og Dyrehaven. Vi har ca. 450 dejlige børn og unge fra børnehaveklasse til 9. klasse. Ud over alm. folkeskole og SFO har vi fritids- og juniorklub, samt en specialgruppeordning.
SFO på Lundtofte Skole er organiseret i et Indskolingshus, der rummer otte klasselokaler og SFO. SFO har egne værksteder, men benytter også klasselokaler i et mindre omfang som frirum for grupper af børn.
Som skolepædagog planlægger og afvikler du lektioner i samarbejde med skolens indskolingslærere.
Arbejdet som skolepædagog planlægges primært i tidsrummet 7.00-17.00 i et fast skema med en enkelt åbningsdag om ugen. En gang om ugen deltager du desuden i SFO-personalemøde (formiddage).
Vi har pt. indskrevet 180 dejlige SFO-børn og unge i alderen 5-10 år.
Udvikling i undervisnings- og fritidsdelen prioriteres højt og vedligeholdes i en travl hverdag med øje for nye tiltag, medarbejderengagement, indflydelse og børne/unge-perspektivet. Udvikling og igangsætning af nye aktiviteter er derfor altid velkomne.
I SFO er vi pt. 8 uddannede pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere. Vi er desuden praktikinstitution og har løbende en til to pædagogstuderende i huset.Vi arbejder med åbne værksteder i fritidsdelen; men afvikler også strukturerede, planlagte voksenstyrede fritidsaktiviteter med faste udetider med f. eks leg og bevægelse.
I SFO-delen søger vi en pædagog, der bl.a. kan have lyst til at præge SFO'ens værkstedsaktiviteter såvel inde som ude. Hvis du har erfaring med drama, musik og/eller teater, vil det være et godt kort at spille ind med – men det er ikke et must.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, hører vi meget gerne fra dig.
Ansættelser finder sted efter overenskomst med BUPL efter gældende regler og med løbende ansættelse.
Ansættelsessamtaler afvikles løbende frem til midten af april måned, men med mulig forlængelse hvis nødvendigt.Hvis du har mulighed for ansættelse pr. 1. maj, vil vi opfordre dig til hurtigt at ansøge, for at kunne overholde opsigelsesfrist på nuværende arbejdsplads.
Så frem du ønsker at høre mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte SFO- og klub-leder Flemming Brix Curtis på mobil 51 83 91 61 eller SFO-koordinator Aske Rohbrandt Thorup på telefon 42 80 35 14.
Frist- april 2025.
Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.