Vi søger et ergoterapeutisk multiværktøj, som vil være med til at forme fremtidens helhedspleje!
Kan du se dig selv spille en nøglerolle i udviklingen af tværfaglighed hos Cura Pleje? Får du lys i øjnene ved tanken om samarbejde omkring helhedsorienterede forløb i hjemmeplejen? Så er det måske dig, vi søger!"
Som Cura Plejes første ergoterapeut, ud af flere, bliver du en central drivkraft i implementeringen hos os af den nye Ældrelov. Vi er allerede kendt for vores høje faglige niveau og et tæt samarbejde med de kommunale samarbejdspartnere, og vi har brug for dig til at forstærke og udbygge vores tværfaglighed.Din rolle og funktion vil fra starten være tværgående i organisationen, udførende hos borgerne, udviklende og inddragende med dine kolleger. Har du pionerånd og entreprenørDNA i blodet er du allerede på rette vej.
Om Cura Pleje:
Cura Pleje har mere end 22 års erfaring som en velfungerende privat leverandør af hjemmepleje. Vi forbereder os aktivt på den nye Ældrelov gennem teamdannelse og styrkelse af vores interne tværfaglighed. Vi ser frem til et endnu tættere og mere forpligtende samarbejde med kommunerne.Cura Pleje er en del af Velfærdskoncernen Cura Gruppen, som har afdelinger i Albertslund, Gentofte, Helsingør, Hillerød og Hørsholm kommuner.
Se hvad borgerne mener om os her
Din rolle og dine muligheder:
- Sikre yderligere nuancer af fagligheden i den rehabiliterende indsats
- Forestå hjemmetræningsforløb og sikre den faglige organisatoriske praksis
- Medvirke til videreudviklingen af tværfaglige teams
- Understøtte kontinuitet i det sammenhængende forløb hos borgerne.
- Bidrage til udviklingen af vores læringskultur, hvor faglig frokost, videnscaféer og faglige workshops er en del af hverdagen.
- Ergoterapeut med lyst til at arbejde med genoptræning efter §86 i borgernes hjem.
- Motiveret for at samarbejde tværfagligt og skabe en ny retning i helhedsplejen.
- Engageret i at dele din viden og samtidig åben for at lære af dine kolleger.
- Struktureret, selvstændig og initiativrig.
- Positiv af natur, pædagogisk i din tilgang og stærk i kommunikationen med alle faggrupper og med borgerne især
- En arbejdsplads med et solidt fagligt fundament og mange års erfaring inden for drift og udvikling af privat hjemmepleje og botilbud.
- Mulighed for at forme din egen rolle og præge udviklingen af vores nye tværfaglige teams.
- Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor viden og kompetenceudvikling er i fokus.
- En arbejdsplads, hvor vi lever vores værdier, og hvor din faglighed gør en forskel – for borgerne og dine kolleger.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.
Er du klar til at være en del af Cura Pleje og forme fremtidens helhedspleje? Så send os din ansøgning med CV til job@curapleje.dk Er du nysgerrig på at vide mere om hvem vi er? Hvilke værdier vi styrer efter og hvilke gode historier der præger vores hverdag så læs mere her.
Har du spørgsmål til stillingen, funktionen eller fremtiden hos Cura Pleje? så kontakt Anders Krauch, HR-konsulent på 8182 6469
Kørekort: B Almindelig bil