Social- og sundhedsassistent/-hjælper til aftenvagt hjemmeplejen Øst 1 (genopslag)

apartmentSundhed & Ældre - Hjemmeplejen placeHerning calendar_month 

I hjemmeplejen Øst 1 mangler vi dig, der er uddannet social- og sundhedshjælper/-assistent og som trives godt, med at arbejde i aftenvagt. Brænder du for den ældre borger, har du mod på at indgå i en tæt og ligeværdig relation med borgerne, har du hjertet på rette sted, er faglig velfunderet, og motiveres du af et rehabiliterende afsæt og har gode samarbejdsevner, er det lige netop dig vi leder efter.

Vi søger en social og sundhedshjælper/-assistent i aftenvagt. Der er tale om en fast stilling med ansættelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale. Stillingen indebærer weekendvagt hver 2. weekend. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der er mulighed for lavere timetal.

Vi ønsker
  • At du er uddannet social- og sundhedshjælper/-assistent
  • At du tør indgå i en ligeværdig relation med borgerne
  • At du er faglig dygtig og nysgerrig
  • At du forstår og kan bruge CURA og forstår vigtigheden af den gode dokumentation
  • At du er god til at samarbejde med dine kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere
  • At du har overblik og kan skabe strukturer
  • At du evner at reflektere over opgaverne og egen rolle i gruppen
  • At du arbejder ud fra en anerkendende tilgang
  • At du har kørekort
Vi tilbyder
  • Et godt introduktionsprogram, med løbende status-/trivselssamtaler
  • Gode fysiske rammer
  • Et godt kollegafællesskab, hvor det gode arbejdsmiljø er i højsæde
  • Tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter/sygeplejersker/ssa/ssh
  • Understøttelse af din faglige og personlige udvikling

Den rette kollega, får muligheden for at præge vores spændende arbejdsplads, hvor vi hver dag ligger en stor portion energi i at skabe de bedste rammer for borgere i eget hjem. Vi praktiserer uddelegering af ansvar, så alle får mulighed for at udvikle deres potentiale og skabe mening i eget arbejdsliv.

Kan du se dig selv i denne rolle, så tøv ikke med at søge stillingen. Vi glæder os til at modtage den.

I Sundhed og Ældre i Herning Kommune
  • har vi en VI-kultur som vi er stolte af. Den er båret af et stærkt ønske, om at sikre borgerne den bedst mulige hjælp, med fokus på høj kvalitet og udvikling i alle indsatser, og med et rehabiliterende afsæt. Det handler om fællesskab med og om borgeren, med vægt på borgernes individuelle ønsker og behov, og oplevelsen af en samlet tværfaglig indsats.
  • er vores vision funderet i kvalitet, udvikling og helhed sammen med borgeren.
  • har vores mission udgangspunkt i borgerens ressourcer, ved at målrette vores indsatser til den enkelte borger. Vi møder borgere med respekt, værdighed og forventninger, og vi inddrager borger, pårørende og frivillige.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for social- og sundhedshjælper/-assistent.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ansættelse

Stillingen ønskes tiltrådt pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Søndag den 17. november 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Distriktsleder i hjemmeplejen Øst 1 Karin Braunstein, på telefon 51 26 23 21 eller mail: hpakab@herning.dk

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv.

Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

apartmentRehabiliteringscenter, HerningplaceHerning
Rehabiliteringscenter Herning søger social og sundhedsassistent til en fast stilling med en bred vifte af spændende opgaver Da en af vores dygtige social – og sundhedsassistenter har søgt nye udfordringer, søger vi en ny social- og sundhedsassistent...
apartmentSilkeborg KommuneplaceSilkeborg, 35 km fra Herning
Har du en passion for at skabe livsglæde og gode sociale fællesskaber for beboerne på Marienlund Plejecenter? Er du uddannet social- og sundhedsassistent og ønsker at arbejde et sted med fokus på høj trivsel og faglig udvikling? Så...
apartmentHerning KommuneplaceHerning
Drømmer du om at skabe sundhed i en socialpædagogisk kontekst? Så har du nu muligheden for at blive en af vores social- og sundhedsassistenter på Rosenholm. Vi søger en social- og sundhedsassistent som vil være en del af en dejlig arbejdsplads...