Anderledes kontorelevstilling med speciale i offentlig administration i Kriminalforsorgen, Områdekontor Øst

apartmentOmrådekontor Østerbro placeKøbenhavn calendar_month 

Er du klar til at bidrage til at skabe tryghed og tage del i en vigtig samfundsopgave? Så læs mere her.

Vi søger kontorelever til Kriminalforsorgen - Områdekontor Øst pr. 1. september 2025.

Som kontorelev hos os er du med til at spille en vigtig rolle i samfundet, da Kriminalforsorgen, som en del af Justitsministeriets ressortområde, indgår i straffesagskæden. Hver dag bidrager vi til, at Danmark er trygt og sikkert ved at fuldbyrde de domme, som domstolene fastsætter.

Dine arbejdsopgaver

I din elevtid vil du komme rundt i flere forskellige dele af organisationen for at sikre, at du får et godt og helhedsorienteret indblik i den administrative understøttelse af vores kerneopgave.

Du vil som elev få mangeartede opgaver og kontakt til kolleger med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde - alle med fokus på den administrative opgaveløsning, samt eksterne samarbejdspartnere.

Opgaverne kan blandt andet være inden for
  • HR og personaleadministration
  • Klientsagsbehandling
  • Regnskab
  • Kommunikation og servicerelaterede opgaver
  • Ledelsesbetjening.
Vi forventer, at du
  • er videbegærlig, nysgerrig, har lysten til at lære nyt og lader dig ikke slå ud af udfordringer eller travlhed
  • ved, at du selv skal yde en indsats for at opnå resultater og tager aktivt ansvar for din læring og dit arbejde
  • er god til at omgås forskellige typer mennesker
  • er mødestabil og bevidst om, at en del af din læring består i at opbygge stærke rutiner i dine opgaver
  • behersker skriftligt og mundtligt dansk på højt niveau, har gode IT-kundskaber - herunder Office-pakken.

Uddannelseskrav

Du har bestået eller forventer at bestå:

  • EUX med retning kontor
  • STX, HF eller HTX med et fem-ugers EU's/HGS-forløb
  • HHX eller HG/HGV.

Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start (EUX/EUS), bedes du sende en realkompetencevurdering sammen med din ansøgning. Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale uddannelsesinstitution.

Om os

Fælles for os er, at vi understøtter Kriminalforsorgens arbejde med at fuldbyrde straffe, og vores opgaveløsning er karakteriseret ved at være fleksibel, effektiv og ordentlig. Vi har et højt fagligt niveau og går til opgaverne, som er meget varierende, med stort engagement og i en uformel omgangstone.

Samarbejde på tværs af organisationen er en del af hverdagen, og vi værdsætter tæt fagligt samarbejde og sparring.

Som udgangspunkt vil du have din daglige gang på Områdekontoret på Østerbro, men du skal være indstillet på, at en del af uddannelsen kan foregå på en af vores institutioner på Sjælland.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der indgås en aftale om en 2-årig uddannelsesstilling med en 37 timers arbejdsuge. Ud over den praktiske uddannelse er der i alt 15 ugers skoleophold fordelt over kortere skoleperioder, inklusiv en studietur til Bruxelles og en afsluttende fagprøve.

Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) - Det Statslige Område, samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. september 2025.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er Områdekontor Øst, Kristineberg 4, 2100 København Ø.

Ansøgning

I stedet for at sende en traditionel ansøgning, vil vi gerne bede dig besvare nedenstående fire spørgsmål. Du skal uploade dit CV og dine eksamensbeviser eller terminskarakterer. Hvis du forventer at afslutte dit grundforløb i sommeren 2025, skal dette også fremgå.

Har du modtaget merit for dele af adgangskravene, skal du også vedlægge disse.

Din besvarelse af de fire spørgsmål må max fylde en A4 side.
  • Hvorfor vælger du at søge en stilling som kontorelev hos os?
  • Hvad er dit mål på sigt med uddannelsen?
  • Hvilke personlige kompetencer kan du bringe i spil i forbindelse med dit uddannelsesforløb?
  • Hvad er dine forventninger til os som arbejdsplads?

Ansøgningsfristen er mandag den 12. maj 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Linda Hebeltoft på tlf. 7255 7836.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst

Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Øvrige Politik og administration IT og digitalisering Ansøgningsfrist:  05.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Elev- og praktikjob Søg jobbet Vil du være kontorelev på Danmarks største offentlige arbejdsplads...
apartmentKU - SUND - IKVH - Fr. bergplaceFrederiksberg, 5 km fra København
eller et grundforløb, som giver adgang til kontoruddannelsen med specialet offentlig administration- eller tilsvarende niveau  •  Kender officepakken på brugerniveau og trives med at lære nye IT-systemer at kende  •  Kan arbejde struktureret, har ordenssans...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Og er du hjælpsom og bidrager til det gode arbejdsmiljø internt i teamet, vil du passe rigtig godt ind hos os. Du har selvfølgelig en relevant uddannelse, fx en professionsbachelor i offentlig administration. Om os: (Tvær)faglig sparring og godt arbejdsmiljø...