[ref. l15922422] Formand – med gode menneskelige værdier - M.J. Eriksson A/S

apartmentM.J. Eriksson A/S placeIshøj calendar_month 
 M.  J. Eriksson er Danmarks største jord- og anlægsentreprenør med over 700 medarbejdere. Virksomheden har stærke fagspecifikke kompetencer til at håndtere alle typer anlægsopgaver. Medarbejderne besidder solid erfaring inden for deres fagområder og understøttes af Danmarks største og mest moderne maskinpark, som omfatter mere end 450 entreprenørmaskiner på bælter eller gummihjul, mobilkraner, jernbanemaskiner og andet specialudstyr.

 M.  J. Eriksson blev grundlagt i 1945 og bygger på stærke værdier, som efterleves og dyrkes på alle niveauer. Virksomheden har hovedkontor i Ishøj samt regionale kontorer i Aarhus, Odense og Kolding og lokalkontorer i Aalborg, Køge, Hillerød og Kalundborg. Med en årlig omsætning på over 2 mia. kr. og en solid soliditets- og likviditetsgrad har virksomheden en Triple-A rating.

Hos M. J. Eriksson er filosofien, at "alle dage er forskellige – og som medarbejder får du ansvar efter evne", hvilket skaber en kultur med højt til loftet og stor frihed.

Til regionen på Sjælland søges en formand med stærke lederkompetencer og de rette menneskelige værdier. Det aktuelle projekt er i Nivå og vil forløbe over ca. 1,5 år.

FORMAND – MED GODE MENNESKELIGE VÆRDIER

Jobbet:

 M.  J. Eriksson søger en erfaren leder med stærke menneskelige værdier og høj faglighed inden for bygge-, anlægs- og entreprenørbranchen.

Du får ansvaret for et erfarent team, som i øjeblikket arbejder på et større projekt inden for byfornyelse i Nivå med afvanding, spildevand, jord og vej.

Din opgave bliver at sikre høj kundetilfredshed, trivsel blandt medarbejderne samt optimale projektresultater. Derudover forventes det, at du løbende kan bidrage med idéer til ledergruppen, som kan forbedre procedure og arbejdsglæde.

Kvalifikationer:

Den ideelle kandidat har solid erfaring som formand i entreprenørbranchen med dokumenterede resultater – eller potentialet til at udvikle sig til en dygtig formand. Det vigtigste er dog din personlighed og dine lederevner.
  • Du er dygtig til at motivere og kommunikere med dine medarbejdere.
  • Du sikrer trivsel og arbejdsglæde på holdet.
  • Du har en fornuftig struktur og kan udarbejde formandsrapporter på daglig basis.
  • Du har et naturligt overblik og stærke ledelsesevner.
  • Du sikrer rettidig bestilling af materialer i samarbejde med leverandører.
  • Du opbygger og vedligeholder stærke relationer til underentreprenører.
  • Du planlægger arbejdsopgaverne i tæt samarbejde med dit team.
  • Du har fokus på kundetilfredshed og kommunikerer klart med bygherrer og interessenter.
  • Du går forrest i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø og prioriterer dine medarbejderes tryghed.

M.J. Eriksson tilbyder:

En attraktiv arbejdsplads med trygge rammer, hvor du som leder får frihed og mandat til at udvikle dit team og sikre gode resultater. Du får den nødvendige støtte, herunder til kvalitetssikring, så du kan fokusere på drift og ledelse.

Du bliver en del af en engageret leder- og formandsgruppe, hvor vidensdeling og udvikling vægtes højt. Derudover tilbydes kompetenceudvikling gennem kurser og efteruddannelse baseret på dine behov og ønsker.

Ansøgningsfrist:

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt.

Spørgsmål kan rettes til rekrutteringskonsulent Carsten Lund Madsen fra Babels. Skriv til stilling@babels.dk

Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

local_fire_departmentHaster

Formand til asfaltproduktion

apartmentRandstadplaceKøge, 21 km fra Ishøj
Vil du være med til at sætte retningen for produktionen af asfalt hos en af Danmarks førende virksomheder inden for belægning til private, statslige og kommunale projekter? Så kan du være den nye teamleder/formand, som Randstad søger på vegne...
apartmentAdvokaterne i Rosenborggade I/SplaceKøbenhavn, 16 km fra Ishøj
Har du et højt fagligt niveau, gode samarbejdsevner og et stort engagement, kan det være dig, vi leder efter til selvstændig varetagelse af opgaven som teknisk tilsynsførende i en større almennyttig afdeling i københavnsområdet. Vi har brug...
apartmentDansk Judo og Ju-Jitsu UnionplaceBrøndbyvester, 5 km fra Ishøj
baggrund  •  Du har erfaring med projektledelse samt med implementering af strategi  •  Du brænder for at føre unionens beslutninger ud i livet og at få ting til at ske  •  Du er god til at etablere gode relationer med forskellige mennesker  •  Du er proaktiv...