Socialrådgiver/socialformidler til Center for Psykiatri og Socialt Udsatte - Randers

apartmentCenter for psyk/udsatte myndighed-HK6 placeRanders calendar_month 

Har du stærke samarbejdskompetencer og brænder for at gå forrest og sikre aktiv borgerinddragelse på psykiatri og udsatte området? – så er det dig, vi leder efter

Center for Psykiatri og Socialt Udsatte er en del af Randers Kommunes Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Center for Psykiatri og Socialt Udsatte består udover myndighedsafdelingen af flere udfører-afdelinger, som vi arbejder tæt sammen med – vi er hinandens forudsætninger.

Afdelingen varetager generel råd og vejledning herunder
  • Myndighedssagsbehandling jf. SEL, herunder udredning via VUM 2.0, udmåling af støtte, handleplaner, bevilling, opfølgning samt forhandling af kontrakter og takster i boformer og med eksterne leverandører.
  • Fremskudt Rådgivning, der er centerets indgang.
  • Hjemløsestrategien, herunder tæt samarbejde med forsorgshjem.
  • Opgaver i kommunens rehabiliteringsteam.
  • Medvirken i God Løsladelse, Exit program og INFOhusregi.

Det er samtidig en helt naturlig del af vores dagligdag at bidrage til udviklingen af centeret samt at støtte op om tiltag på hele socialområdet.

Stillingen indeholder på nuværende tidspunkt en bred vifte af afdelingens opgaver, hvorfor det forventes at du er indstillet på at indgå i alle opgaver efter behov. Der vil, i nogen grad, være mulighed for at byde ind på særlige opgaver, hvilket kan drøftes nærmere efter ansættelse.

Center for Psykiatri og Socialt Udsatte arbejder samlet ud fra en strategi- og aftaleplan, der skal sikre en samlet udvikling og et samlet fokus for vores center. Vi har fokus på recovery-orienteret rehabilitering samt at vælge de rette faglige og virksomme metoder.

I hjemløseindsatsen arbejder vi målrettet med Housing First og der pågår en koncentreret indsats for at forstå og arbejde optimalt med den nye lovgivning på §110-området. Vi arbejder med VUM 2.0 og er for nyligt overgået til Sensum One.

Hvem er vi

Vi er en fagligt dygtig og læringsivrig afdeling med højt humør og en uformel tone. Vores opgaver spænder bredt og samarbejde på tværs er en vigtig del af vores hverdag. Der tilbydes supervision og alle indgår i sparringsteams samt ugentlig sparring med ledelsesdeltagelse.

Myndighed består af 14 rådgivere, 1 administrativ medarbejder og 1 afdelingsleder.

Vi søger en kollega, der
  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • har en velfunderet erfaring med rollen som myndighedsrådgiver og indsigt i og erfaring med udredning, iværksættelse og opfølgning af indsatser efter Serviceloven
  • har erfaring indenfor det specialiserede socialområde
  • formår at indgå i tæt samarbejde med udfører og andre tværgående indsatser
  • har gode samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder og perspektiver
  • har erfaring med og lyst til at samarbejde med borgere med psykisk sårbarhed, udsathed og komplekse problemstillinger
  • trives i, en til tider, uforudsigelig hverdag
  • kan arbejde loyalt og professionelt ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i en politisk styret organisation
  • selvstændigt kan planlægge og prioritere sit arbejde
Vi kan til gengæld tilbyde
  • kollegaer med høj faglighed, humor, en uformel tone og forskellighed
  • en afdeling med opgaver, der spænder bredt og hvor opgaveløsningen fordrer, at man kan samarbejde på tværs
  • en arbejdsplads i trivsel og udvikling med mulighed for indflydelse
  • supervision
  • sparringsmøder med ledelsesdeltagelse
  • en afdeling, hvor vi forpligter os til fællesskabet

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Tofthøj Warrer på telefon 51 29 14 44. Du må meget gerne sende en sms, så vi kan aftale et opkaldstidspunkt.

Det er en fordel hvis du har kørekort og kan bruge egen bil

Ansættelsessamtaler finder sted den 22. november 2024.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest.

apartmentSpecialrådgivning Børn og FamilieplaceUlstrup, 17 km fra Randers
vi os også meget af dig som vores kommende kollega. Vi søger en uddannet socialrådgiver/socialformidler, og vi vægter allermest, at du:  •  ser barnet/den unge og deres familie som den vigtigste fra start til slut i en sag  •  arbejder struktureret og systematisk og kan...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 35 km fra Randers
Vi oplever aktuelt en stor stigning i sagstal i Børnehus Midt og har i den forbindelse fået mulighed for at opnormere. Vi søger derfor en erfaren socialrådgiver til en fast stilling i vores afdeling i Aarhus, med opstart pr. 1. januar 2025...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 35 km fra Randers
en socialrådgiver til vores specialteam på Familiecentret. Specialteamet er en del af Specialklyngen, hvis målgruppe er børn med handicap og deres familier. I specialteamet foretages personkredsvurderinger, og der behandles ansøgninger om kompenserende ydelser...