Plastmager til 4-dages nathold - Silkeborg
Om Belden Cekan A/S
Belden Cekan A/S er en selvstændigt drevet produktions- og udviklingsenhed, der har eksisteret i Gjern siden 1979. Særligt kendetegnende er, at vi selv udvikler og fremstiller såvel produkter som specialmaskiner til fremstilling af produkterne.Vores team tæller omkring 40 dedikerede medarbejdere, og vi lægger stor vægt på medarbejdernes sikkerhed og medarbejdertrivsel. Vi er stolte af vores certificering som Great Place to Work med fremragende resultater.
Belden Cekan A/S er et datterselskab i det amerikanske Belden Inc., en af verdens førende koncerner inden for sit felt. Belden Inc. er noteret på den amerikanske børs og har over 8.000 medarbejdere over hele verden. Koncernen udvikler og producerer produkter til understøttelse af den kritiske netværksinfrastruktur og den audiovisuelle broadcast branche.Vores produkter er kendt og efterspurgte på mange foretrukne steder som kontorer, koncerter, sportsbegivenheder, forlystelsesparker og universiteter, for at nævne nogle få.
Arbejdsopgaver
Du bliver en del af et højt kvalificeret team, der sammen tager ansvaret for at holde et stabilt flow i produktionen. Du bliver en del af natholdet og vil som udgangspunkt arbejde 4 vagter om ugen, som alternativ er vi villige til at tage en dialog om 3 dages arbejdsuge med 12 timers vagter.
Din primære opgaver vil bestå af følgende:
- Opstilling og tilsyn af maskiner, herunder støbemaskiner
- Tilsyn med andet procesudstyr
- Sikring af stabilt flow i produktionen
- Sikring af en høj produktkvalitet
Din profil
Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling som plastmager med erfaring med sprøjtestøbning eller som erfaren maskinoperatør. Alternativt har du erfaring med støbemaskiner og hænderne godt skruet på. Du er vant til at være selvkørende og kan hurtigt træffe beslutninger og problemløse tekniske udfordringer.
Du trives med at arbejde nat og være en del af et lille, men stabilt hold.
Du motiveres af at tage ansvar og beslutninger inden for eget arbejdsområde og trives i en mindre virksomhed med fokus på sikkerhed og kvalitet.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i et professionelt, men uhøjtideligt miljø med en attraktiv lønpakke. Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst og lokalaftale. Derudover kan du se frem til:
- Velordnede arbejdsforhold og en god work-life balance
- Sociale arrangementer og faglig udvikling
- En stærk og aktiv personaleforening
- Lækker madordning, arbejdstøj, sundhedsforsikring, massage
Alt efter dine kompetencer vil de første 3-6 måneder være med oplæring på dagholdet, hvor du vil få en grundig introduktion til arbejdet.
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os din ansøgning hurtigst muligt via knappen ”Ansøg”. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til produktionschef, Ole Landstrøm på tlf. +45 25 400 641.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.