Pædagog med særligt fokus på borgere i hjemløshed

apartmentSvendborg Kommune placeSvendborg calendar_month 
Kan du/vil du:
Er du en energisk pædagog som har lyst til at gøre en forskel for mennesker i udsatte livssituationer? Du behøver ikke have stor erfaring på området, men du skal være nysgerrig på vores område. Så håber vi du sender en ansøgning til os. Vi kan tilbyde en stilling på 37 timer på Forsorgscenter Sydfyn, Svendborg kommune fra 1.

juni 2025.

Funktionen er med skiftende arbejdstider, hvori der indgår døgnvagter samt arbejde hver 3. weekend.

Forsorgscenter Sydfyn er et midlertidig botilbud til hjemløse borgere over 18 år. Stedet består af 13 pladser SL §110 og 6 pladser SL § 107 udredning, desuden tilbydes borgeren §85a bostøtte efter bostøttemetoderne ICM og CTI, når borgeren bor i egen bolig.

Der tages afsæt i den rehabiliterende tænkning, hvor der arbejdes hen imod et meningsfyldt og selvstændigt liv i borgerens egen bolig.

Om jobbet

Der arbejdes målrettet i samarbejde med borgeren efter principperne omkring Housing First. Vi arbejder metodisk med afsæt i Den motiverende samtale, hvilket betyder at vi ser borgeren som eksperten i eget liv. Der er et tæt samarbejde med borgeren, om at komme ud i egen bolig så hurtigt som muligt, hvor der arbejdes på at skabe relevante rammer, som giver et meningsfuldt liv for borgeren.

Hovedopgaver:

  • Tæt samarbejde med borgeren med fokus på at have borgeren ved roret som ekspert i eget liv.
  • Indgå i det socialfaglige samarbejde på lige fod med dine kollegaer.
  • Bidrage aktivt med din pædagogiske viden og ikke mindst med din nysgerrighed på fagligheden i teamet.
  • Skabe trygge rammer i hverdagen i huset
Om dig
  • Har en pædagogisk uddannelse.
  • Har interesse og nysgerrighed for området.
  • Kan arbejde ud fra ønsket om at det er borgeren der er ved roret i eget liv.
  • Er omstillingsparat, fleksibel og har humor
  • Kan arbejde selvstændigt i forskellige sammenhænge som ofte kan være kaotiske.
  • Er skriftligt velfunderet ift. dokumentation og journalisering.
Om os
  • En dynamisk arbejdsplads med mulighed for at præge videre udviklingen af tilbuddene.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på tværfagligt samarbejde.
  • Stort fokus på det gode arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter humor og godt kollegaskab i hverdagen.
  • Daglig refleksion og sparring med kollegaer.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem supervision og kompetenceudvikling.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.

Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.

Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Løn og ansættelse
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst / ny løn.

"For stillinger i direktørområde Social og Sundhed skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.”

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 14.4.2025. Samtaler forventes den 24.4.2025

Yderligere oplysninger fås ved telefoniske henvendelse til afdelingsleder Gitte Kromann Jacobsen på mobil 40285170 eller pr e-mail gitte.kromann@svendborg.dk eller stedfortræder Lene Frisk Øhlenschlæger på mobil 20488170 eller pr e-mail lene.frisk.jensen@svendborg.dk

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv.
Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus.

Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

apartmentEnghaveskolen - Faaborg FriskoleplaceFaaborg, 24 km fra Svendborg
Har du lyst til en dagligdag med gode kollegaer, skønne børn og masser af hygge og grin, kan du blive vores nye kollega. Vi søger en pædagog, der kan se sig selv i en stilling med en ansættelsesgrad på 80% svarende til ca. 32 timer om ugen. Hvem...
apartmentBørneområde MidtplaceRinge, 21 km fra Svendborg
på området og friske øjne på faget. JOBPROFILEN Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent. Som har masser af natur og udelivserfaring med sig eller har en stor naturbegejstring som indebærer et gåpåmod, i at bruge naturen som dit førende læringsrum...
placeSvendborg
Vil du være med til at gøre en forskel for unge og voksne med autisme? Brænder du for at skabe trivsel og udvikling i et botilbud med fokus på medledelse og væredygtighed? Så er du måske vores nye kollega! Vi søger en faglig stærk medarbejder til...