Digital kommunikationsrådgiver – Barselsvikar til Lif
Bliver du begejstret for at ramme den rigtige målgruppe med det helt rigtige budskab?
Kan du vinkle nyheder, tænke SoMe og samtidig finde ud af at sætte det op på både hjemmeside og i nyhedsbreve – og vil du være med til at præge den sundhedspolitiske dagsorden og gøre en forskel for en af Danmarks mest succesfulde brancher?
Så har vi barselsvikariatet til dig!
I Lægemiddelindustriforeningen Lif søger vi en kommunikationsrådgiver med primært ansvar for vores digitale platforme til digital og strategisk kommunikation til et barselsvikariat.
Lif er lægemiddelindustriens interesseorganisation, der sammen med vores 39 medlemmer repræsenterer den forskende og innovative lægemiddelindustri i Danmark. Vi arbejder for at styrke branchens vilkår, så ny og effektiv medicin kan gøre en forskel for syge og forebygge sygdom for raske.
Vi er et mindre, men effektivt sekretariat på 23 mennesker, hvis faglighed dækker alt fra dataanalyse til rammer og regler for sygehusmedicin, forskningspolitik samt klima og miljø i lægemiddelindustrien – og mere til. Her er flad struktur, højt humør, og vi værdsætter sparring og samarbejde med vores kolleger og med vores medlemsvirksomheder.
Opgaver og ansvarsområder
Du bliver en del af vores kommunikationsafdeling, hvor vi er fem dedikerede kommunikations- og pressefolk, der tilsammen dækker alle former for kommunikation. Vi driver intranet, medlemssite og lif.dk. Vi udgiver nyhedsbreve og magasiner, er aktive på sociale medier og arrangerer events og kampagner – og meget mere.
Du får det primære ansvar for at drive og udvikle vores website, der er omdrejningspunktet for vores interne og eksterne kommunikation. Du får ansvar for vores nyhedsbreve og står for at planlægge udsendelser og sikre, at indholdet er relevant, aktuelt og når ud over rampen til de ønskede målgrupper.
Derudover bliver du en nøgleperson i vores øvrige kommunikation og er med til at sikre et kontinuerligt nyhedsflow på de digitale kanaler. Det indebærer både at strukturere og også producere indhold til Lifs forskellige kanaler – fra nyheder og LinkedIn-opslag til video, debatindlæg og magasinartikler.Men du er ikke alene. Vi løfter opgaverne i fællesskab, og løbende sparring og koordinering er en fast del af hverdagen i vores team.
Om dig
Du er uddannet inden for kommunikation eller journalistik og har godt styr på digital kommunikation og strategisk formidling. Du er skarp skriftligt og har en stærk evne til at producere relevant og engagerende indhold, der når de rette målgrupper.Kendskab til WordPress eller andre CMS-systemer samt Adobe-pakken og videoredigering er en fordel.
Har du erfaring fra en politisk organisation, er det godt, men det er ikke et krav.
Vi forventer- at du har lyst til at blive en del af holdet og arbejde engageret med dine ansvarsområder og opgaver – samtidig med at du bidrager til samarbejdet på tværs af afdelingen.
- at du er initiativrig, har gode ideer og ikke er bange for at prøve dem af.
- at du arbejder omhyggeligt og trives med at have sidste hånd på forskellige kommunikationsprodukter og udsendelser.
- at du vægter samarbejdet med forskellige fagligheder højt og forstår at navigere i en politisk organisation.
Vi tilbyder
Vi er en lille organisation med store ambitioner, en flad struktur og en uformel omgangstone. Vi har af og til travlt, men vi har det også sjovt. Hertil kommer en konkurrencedygtig løn med sundheds- og pensionsordning.
I Lif ønsker vi at afspejle det danske samfund og opfordrer alle til at søge uanset køn, alder og baggrund. Vi er nysgerrige efter at høre, hvem du er, men er gerne fri for foto samt oplysninger om køn og alder.
Lif har til huse i Life Science Huset, der samler en lang række spillere inden for branchen. Vi har smukke rammer og en fælles ambition om, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Læs mere om os på lif.dk.
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kommunikationschef Marie Grabow Westergaard på tlf. 23105714 eller mgw@lif.dk.
Din ansøgning bilagt CV mv. bedes sendt via nedenstående link. Vi holder samtaler løbende, men ansøgningen skal være Lif-koncernen i hænde senest den 14. april 2025, kl. 12.00. Ansøgningen bedes mærket ”Digital kommunikationsrådgiver”.
Om Lægemiddelindustriforeningen Lif
Lægemiddelindustriforeningen er en brancheforening for forskningsbaserede lægemiddelvirksomheder i Danmark. Foreningen har 39 medlemmer, der tilsammen står for ca. 60 procent af salget af lægemidler i Danmark. Lægemiddelindustriforeningen ejer Dansk Lægemiddel Information A/S, som formidler ekspertviden på lægemiddelområdet gennem uddannelser, market intelligence – og via hjemmesiden medicin.dk. Du kan læse mere om os på www.lif.dk.
Det er vores vision,
at patienter har hurtig og lige adgang til den bedste forebyggelse og behandling med lægemidler, samt at lægemiddelbranchen anses for at være en ansvarlig branche, der leverer et værdifuldt bidrag til patienter og det danske samfund.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.