Arbejdsmand på Kroppedal Museum (deltid)

apartmentKroppedal Museum placeTaastrup calendar_month 

Kroppedal Museum ligger smukt på en ældre gård i Vestskoven. Det er vi meget glade for, men det kræver meget arbejde at vedligeholde de ydre områder. Ligeledes er der altid masser af praktiske opgaver indendørs, som skal laves, for at arbejdspladsen fungerer.

Vi søger derfor en arbejdsmand, der kan hjælpe os med at holde de ydre områder pæne, og kan gå praktisk til hånde. Du behøver ikke at have en håndværksbaggrund, men du skal have god erfaring med generelt praktisk arbejde, ligesom det forventes, at du kan varetage mindre håndværksmæssige opgaver.

I sommer perioden vil størstedelen af arbejdet foregå udenfor, og i vinterhalvåret vil der bl.a. være opgave på vores genstandsmagasin, klargøring af lokaler til udstillinger, mindre vedligeholdelsesopgaver og hjælp til kollegaer med at løse praktiske opgaver.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med museets tekniker, og sammen lægger I en plan for de vedligeholdelsesopgaver, som er påkrævet. Kroppedal Museum har ligeledes en frivillig forening, som hjælper museet med forskellige opgaver. Dem skal du også samarbejde med.

Vi forventer at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevist
  • Har blik for at holde området pænt og selvstændigt tager initiativ hertil
  • Har gode samarbejdsevner, er hjælpsom og gerne giver en hånd med
  • At du har kørekort

Kroppedal Museum kan tilbyde dig:

  • En positiv og tværfaglig arbejdsplads med mange spændende udviklingsplaner. Her er højt til loftet og et skønt kig til skoven.
  • Gode ansættelsesvilkår, herunder favorabel pensionsordning og fleksible arbejdstider. Det hele menneske er vigtigt for os.
  • Tonen er uformel, og vi vægter det gode kollegaskab højt. Her er ligeledes gode muligheder for både udvikling og sparring.

Om Kroppedal Museum

Kroppedal Museum ønsker at være en moderne videns- og kulturinstitution, der står til rådighed for

Vestegnens beboere og tiltrækker endnu flere besøgende. Kroppedal Museum er et statsanerkendt museum med afdelinger indenfor arkæologi, nyere tid og astronomihistorie. Museet varetager ligeledes de lokalhistoriske arkiver i Albertslund, Høje-Taastrup og i Ishøj.

Vil du være en del af Kroppedal Museum?

Så send din ansøgning i et samlet PDF-dokument til bogholderi@kroppedal.dk senest den 22. april kl. 12.00. Mærk mailen ”Ansøgning” og dit navn. Samtaler forventes gennemført d. 25. april.

Stillingen er på 12 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt. Dit arbejdssted bliver primært på Kroppedals Allé 3 i Taastrup.

Lønnen fastsættes efter kompetencer. Museet følger overenskomsterne for det kommunale område.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte museets tekniker Kenneth Paulmann på tlf. 21607423.

apartmentProTruck A/SplaceRingsted, 40 km fra Taastrup
du i princippet være uddannet mekaniker (bil, lastbil, entreprenørmaskiner), eller måske arbejdsmand med udpræget interesse og flair for mekanik og elektromekanik. Uanset baggrund er det vigtigt, at du har hænderne rigtigt skruet på med en god evne til at arbejde...
apartmentCREMA ApSplaceTaastrup
Brænder du for god service og en hyggelig atmosfære? Café Crema søger smilende og engagerede tjenere til både fuldtids- og deltidsstillinger. Vi tilbyder:  •  Et dynamisk arbejdsmiljø og gode kollegaer  •  Mulighed for udvikling og ansvar Vi forventer,...
apartmentIKEA A/SplaceTaastrup
Hvem er du? Hos IKEA brænder vi for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Som Salgsmedarbejder i Kontor - og Spisestuemøbler har du passion for boligindretning, salg og rådgivning. Når kunden kommer for at handle i IKEA, står du klar med råd,...