Isaavik koordinator
Det Grønlandske Hus i Aarhus er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi gør os umage for at du vil få spændende opgaver og udfordringer, selvbestemmelse og fleksibilitet. Vi griner gerne sammen og passer godt på hinanden.
Vil du gøre en forskel for grønlandske studerende i Danmark? Erfaring og rapporter viser, at grønlandske studerende i Danmark mistrives og ekskluderes fra fællesskaber i det danske studiemiljø. Læs mere her.Vi har fået midler til et spændende projekt, der løber frem til slutningen af 2028. Projektet har til formål at styrke grønlandske studerendes trivsel, netværk og faglige fællesskaber i Danmark.
Koordinatoren vil have ansvar for at planlægge, koordinere og afholde aktiviteter, der understøtter de studerendes uddannelsesforløb og trivsel. Til den opgave søger vi en akademiker til en stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er forankret i Det Grønlandske Hus i Aarhus og der vil være en væsentlig rejseaktivitet i hele Danmark og skiftende arbejdstider.
Du har gode relationer i de forskellige samarbejder, du indgår i. Du skal bidrage professionelt til, at Det Grønlandske Hus i Aarhus er en attraktiv samarbejdspartner. Vi ser gerne at du har indgående kendskab til grønlandsk kultur, herunder forståelse for de udfordringer, som er forbundet med mødet med Danmark.Det er en fordel at du taler grønlandsk.
Du vil have et dagligt tværfagligt samarbejde med uddannelsesvejlederne i De Grønlandske Huse i Danmark såvel som uddannelsesinstitutioner, der modtager grønlandske studerende.
Det Grønlandske Hus i Aarhus er videnscenter Grønland i Danmark. Det er en lille og smidig organisation, som kræver fleksibilitet og tæt samarbejde.
Primære arbejdsopgaver i prioriteret rækkefølge:
- Samarbejde med De Grønlandske Huse: Understøtte uddannelsesvejlederne i De Grønlandske Huse og sikre tæt koordinering med dem.
- Mentorordning: Koordinering af peer-to-peer-mentorordningen, herunder rekruttering, kontrakter og administration på nationalt plan.
- Coaching & vejledning: Stå for koordinering af relevante coachingtilbud til studerende om, hvordan de mestrer livet som studerende i Danmark.
- Netværk & fællesskaber: Understøtte AVALAKs arbejde med at skabe fællesskaber, netværk og faglige aktiviteter.
- Evaluering & rapportering: Afholde opfølgende møder med AVALAK (2 gange årligt) samt håndtere skriftligt arbejde som afrapporteringer og formidling.
- Studiestart & kulturforståelse: Afholde introkurser for grønlandske studerende ved studiestart, herunder formidling om kulturforskelle, kulturforståelse og det at være studerende på en dansk uddannelsesinstitution.
- Faglige fællesskaber: Etablering og koordinering af faglige fællesskaber på studier.
- Temadage & brobygning: Planlægning, koordinering og afholdelse af temadage for uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører i Odense, Aalborg, København og Aarhus.
- Workshops & oplæg: Udvikling og afholdelse af workshops og oplæg for uddannelsesinstitutioner med fokus på brobygning.
- Viden & samarbejde: Have overblik over nationale tilbud for studerende og vide, hvor man skal henvende sig for støttetilbud, som ikke skal faciliteres af De Grønlandske Huse i Danmark.
Vi forventer at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse
- Har erfaring med og forstår det komplekse kulturmøde og den til tider svære relation mellem Grønland og Danmark.
- Er punktlig
Du evner:
- Gerne at tale både grønlandsk og dansk
- Se nye muligheder i stedet for begrænsninger
- At indgå i ligeværdigt samarbejde med de studerende, kollegaer, samarbejdspartnere og tilskudsgivere
- At bidrage med en positiv tilgang og god stemning
- At være relaterbar og være nærværende
Du får hos os:
- Mulighed for et godt tværfagligt kollegaskab
- Introduktion til opgaverne og kollegabuddy i den første tid
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format til direktør Tanja Nielsen tn@glhus.dk
Startdato: Snarest muligt
Ansøgningsfrist:- maj 2025
Ansættelsessamtaler holdes i sidste halvdel af maj.
Kontakt:
Information om stillingen samt oplysninger om løn og overenskomst kan indhentes ved Tanja Nielsen, direktør i Det Grønlandske Hus i Aarhus på tlf. 2035 1971 eller på e-mail: tn@glhus.dk
Ansøgninger sendt pr. mail vil efter ansættelse af den rette kandidat blive slettet for din sikkerhed.