Digital marketingmedarbejder (barselsvikariat)
Digital marketingmedarbejder hos Poda Hegn (Barselsvikariat)
Vi søger en knalddygtig marketingmedarbejder, da vi har taget endnu et skridt mod en stærkere online tilstedeværelse og søger en dedikeret marketing medarbejder til at styrke vores digitale fundament, da vores kollega skal på barsel.
Stillingen er oplagt for dig, der er nyuddannet eller er i starten af din karriere.
Arbejdsopgaver:
Som digital marketingmedarbejder hos Poda Hegn vil du være en central figur i eksekveringen af vores digitale strategi sammen med kollegaerne i marketingafdeling. Opgaverne favner bredt med hovedvægten på det digitale, der inkluderer:
- Contentproduktion: Skabe engagerende og relevant indhold til online platforme.
- SEO og UX Optimering: Sikre optimal synlighed i søgemaskiner i 5 lande.
- Website Optimering: Kontinuerlig forbedring af vores digitale platforme.
- Udvikling og implementering af strategier for nyhedsbreve og sociale medier.
- Tracking: Overvågning og analyse af data for at optimere digitale kampagner.
Kvalifikationer:
- Gerne erfaring med videoredigering og SEO- og UX-optimering.
- 1-5 års ny erhvervserfaring indenfor digital marketing.
- Kendskab til Umbraco og Adobe er en fordel.
- Passion for marketing og højt energiniveau.
- Evne til at arbejde selvstændigt og i teams.
- Lyst til at udvikle nye færdigheder.
Vi ved godt, at man ikke får en blæksprutte der mestrer alt 100%, og er derfor indstillet på at investere den tid der skal til for, at klæde dig godt på. Og der er samarbejdspartnere og kollegaer på flere af opgaverne. Vigtigst af alt er at du brænder for marketing, har stor digital nysgerrighed og et godt gå på mod.
Hvad vi tilbyder:
- Alsidig hverdag med varierende arbejdsopgaver
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Dynamisk og støttende arbejdskultur.
- Arbejde med markedsføring i 5 lande: DK, NO, SE, DE, og NL.
- Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsvilkår.
Poda Hegn har siden 1975 været en markedsledende leverandør af hegn til landbrug, virksomheder og mange andre målgrupper. Med mere end 40 franchisepartnere i Europa er vi kendt for vores kvalitetsprodukter og innovative løsninger.
Du kan læse mere om Poda Hegn her: https://www.poda.dk/
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV til direktør Peter Due, peter.due@poda.com.
Ansøgningsfrist senest 27. april 2025
Vi forventer tiltrædelse i juni/juli, aftales nærmere. Vi ser frem til at byde dig velkommen til Poda Hegn og samarbejde om at forme vores digitale fremtid, samtaler holdes løbende.