Struktureret indkøbskoordinator

apartmentDEERHUNTER placeHaderslev calendar_month 

DEERHUNTER®, der er en del af F. ENGEL-tekstilkoncernen i Haderslev, søger en indkøber/indkøbsassistent som har lyst til at varetage indkøbet af de årlige kollektioner samt at samarbejde med vores salgsafdeling omkring udvikling, indkøb og håndtering af specialordrer til større kunder.

Jobbeskrivelse:

Som indkøbs- og designkoordinator hos DEERHUNTER bliver du en central del af vores team, hvor du vil bidrage til koordineringen af ind- køb og udviklingen af beklædningsprodukter inden for jagt- og outdoor-segmentet. Du vil arbejde tæt sammen med vores design- og indkøbsteams for at sikre en gnidningsfri proces fra idé til færdigt produkt.

Du er struktureret og omhyggelig og ved hvor vigtig det er, at den grundlæggende dokumentation er i orden.

Opgaver og ansvarsområder:

  • Oprettelse og vedligeholdelse af styles i PLM
  • Processansvarlig for data i PLM
  • Ordreplacering og opfølgning af salgs- og fotoprøver
  • Daglig kommunikation med leverandører og interne teams
  • Ad hoc-opgaver i Design- såvel som Indkøbsafdelingen

Din profil:

  • Positiv og initiativrig med lyst til at tage ansvar, hvor der er behov
  • Struktureret, systematisk og detaljeorienteret tilgang til opgaver
  • Datadisciplin er vigtigt
  • Erfaring fra tekstilbranchen
  • Erfaring med PLM/PDM-systemer er nødvendigt
  • Kendskab til Adobe Illustrator er en fordel, men ikke et krav
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med større teams
  • Skal kunne tale og skrive flydende dansk og engelsk

Vi tilbyder:

Som en del af DEERHUNTER-teamet bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på samarbejde og god kvalitet. Vi er et team og kan kun komme i mål, hvis vi alle trækker i den samme retning, og vi skal have det sjovt, mens vi gør det.

Vi tilbyder en hverdag med faglig udvikling i en dynamisk organisation hvor tonen er uformel.

Arbejdssted: Haderslev.

Stillingen er en fuldtidsstilling og med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

Derudover kan vi tilbyde dig gage efter kvalifikationer samt attraktiv pensionsordning og sundhedssikring.

Ansøgning:

Send gerne din ansøgning til: job@f-engel.com hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at kontakte Mia Højer Holm fra Design teamet på mhh@f-engel.com eller tlf. 74223679, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Hvem er vi?

 F.  ENGEL K/S er en international og dynamisk tekstilvirksomhed i rivende udvikling. Vi producerer de stærke brands ENGEL Workwear, SUNWILL mode- og businesstøj samt DEERHUNTER® jagt- og outdoortøj. Vi lægger vægt på at være gode rådgivere og sparringspartnere for vore kunder og stiller derfor konstant større og større krav til os selv med hensyn til produktkvalitet, innovation og fleksibilitet.Vi bor i det naturskønne Haderslev, få minutter fra motorvejen – tæt på det hele.

apartmentCoolshopplaceRødekro, 22 km fra Haderslev
Er du struktureret, handlekraftig og vild med at få tingene til at lykkes? Er du typen, der holder overblik og har styr på detaljerne – selv når der er fart på? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Salgs- & Indkøbskoordinator i ET Europe...
apartmentARCTIC A/SplaceMiddelfart, 32 km fra Haderslev
Er du passioneret omkring det at skabe struktur, og har du et selvstændigt mindset, hvor det at tage ejerskab over en opgave ikke er noget problem, så er du måske den person, vi søger til ARCTIC A/S. Som salgs-/indkøbskoordinator...
apartmentCoolshopplaceRødekro, 22 km fra Haderslev
Er du struktureret, handlekraftig og vild med at få tingene til at lykkes? Er du typen, der holder overblik og har styr på detaljerne – selv når der er fart på? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Salgs- & Indkøbskoordinator i ET Europe...