Er du vores nye gruppeleder? Orange team søger en passioneret sygeplejerske

apartmentGentofte Kommune placeCharlottenlund calendar_month 

Er du sygeplejerske med dansk autorisation? Har du lysten og evner til at koordinere opgaver, ressourcer og kompetencer i et team? Har du en humor? Og evner du at skabe overblik i en uforudsigelig hverdag?

Så er du måske vores næste gruppeleder.

Om orange team.

Orange team er med sine 15 beboere et hyggeligt og rart team. Beboerne har forskellige udfordringer inden for både demens og somatiske sygdomme. Personalegruppen består af social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere og ufaglærte.
Vi er en gruppe som vægter høj faglighed og godt kollegaskab. Vores værdisæt i Orange team er at vi har en høj arbejdsmoral, vi tager ansvar, vi skaber tryghed, vi taler til og med hinanden med respekt, vi er rummelige, vi står ved at vi ikke altid er perfekte og at også vi kan lave fejl og vi har en stor åbenhed overfor hinanden.

Vi arbejder ud fra teten om at vi er et team og samarbejder på tværs af vagtlag.

I orange team er vi sammen om at skabe de bedste rammer for den kerneopgave vi hver dag løfter. Vi er der for beboerne og sammen med beboerne og deres pårørende. Vi ønsker at skabe glæde, trivsel og mening for hver enkelte beboere så deres hverdag bliver så tryg og værdifuld som mulig også i den sidste tid.

Vi arbejder ud fra hver enkelte beboeres livshistorie og inddrager dem i hverdagen så de oplever medbestemmelse. Vi arbejder desuden rehabiliterende og ud fra værdi ældrepleje. En typisk arbejdsdag svær at beskrive da ingen dage er ens. Men en typisk arbejdsdag er altid flydt med latter og en stor portion omsorg.

Afdelingsleder i Orange team Katrine definerer bl.a. sit ledelsesgrundlag på;

”God ledelse er at få medarbejderne til at lykkes med den opgave de står overfor. Medarbejderne lykkes når rammen omkring arbejdet er sat og er tydelig, gennemsigtig og klart defineret. God ledelse er derfor når jeg som leder tager ansvaret for at sætte rammen og er bevidst om at jeg ikke lykkes alene.

Derfor definerer jeg mit ledelsesgrundlag på at give rum og plads til at medarbejderne kan være med til at lede ind i denne ramme og herved opleve selvbestemmelse og autonomi.”

Dine opgaver

Du vil blive tilknyttet Orange team som gruppeleder og vil have et tæt samarbejde med afdelingslederen omkring dokumentation, den faglige ledelse og pårørende samarbejdet. Dine opgaver omfatter helhedspleje som kontaktperson for 1-2 beboere, sygeplejefaglige indsatser; herunder medicinhåndtering samt dokumentation.

Som gruppeleder i Orange team vil dine opgaver dels være administrative, kliniske og praktiske i forhold til udvikling og kompetencer i teamet. Som gruppeleder skal du kunne ”samle trådene” i teamet og mellem øvrige teams i huset.

Dog vil du blive ansat på Søndersøhave, hvor vi er fælles om kerneopgaven på tværs af afdelinger, så du skal være indstillet på at løse opgaver på andre afdelinger.

Vi tilbyder
  • En grundig individuel introduktion
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Medansvar for den faglige ledelse
  • En hverdag med faglige udfordringer
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • Mulighed for fleksibel arbejdstid på baggrund af Gentofte kommunes jobløfte
  • Høj prioritet af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Gode rammer og struktur i arbejdsgange

Om Søndersøhave

Søndersøhave har 69 plejehjemsboliger, fordelt på 4 teams. Vi er en dynamisk arbejdsplads, som brænder for at skabe en meningsfuld og indholdsrig hverdag for den enkelte beboer. Vi tilbyder blandt andet et bredt tilbud af musiske- og kulturelle arrangementer samt fokus på et godt udeliv, hvor beboerne nyder vores egne udearealer, tager på gåtur til Gentofte sø eller på tur i det blå med vores bus.

På Søndersøhave har vi en vision om at øge fagligheden og skabe gode rammer for både beboer og medarbejdere med strukturerede arbejdsgange og en høj grad af forudsigelighed i hverdagen.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2025.

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Stillingen er på 37 timer om ugen og weekendvagt hver 4. weekend.

Løn efter gældende overenskomst.

For yderligere information eller afklarende spørgsmål, kontakt afdelingsleder Katrine Bach på tlf. 61395390.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  15.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en ansvarshavende sygeplejerske i aftenvagt til Slottet med regnbuen, hvor døren er åben...
apartmentEncounter ApSplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
hvor sygeplejersker klædes på til at kunne varetage behandlingen af vores klienter. Det er en forudsætning, at du har erfaring med samtaleterapi og også meget gerne med KAT. Som sygeplejerske hos Encounter vil du blive en del af en dynamisk og velfungerende gruppe...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 11 km fra Charlottenlund
vi og mangler sygeplejersker, som kan lide de akutte sygeplejefaglige opgaver. Banker dit hjerte for de geriatriske borgere? Og vil du have gode kollager og gode udviklingsmuligheder? Vil du gerne være med til at arbejde i tværfaglige teams? Så...