Pædagoger eller andre sundhedsfaglige medarbejdere til weekendvagter i faste rul

apartmentFONDEN/DEN SELVEJENDE INSTITUTION EGEDAL placeHørve calendar_month 

Vi søger medarbejdere til weekendvagter i faste rul til alle vores afdelinger på Egedal.

Du kan være uddannet pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske eller have en anden sundhedsfaglig / pædagogisk baggrund, meget gerne med miljøterapeutisk og psykiatrisk erfaring.

Egedal er et specialiseret miljøterapeutisk behandlingssted for psykisk sårbare og psykisk udfordrede unge. Egedal har eksisteret i over 30 år og har stor ekspertise og erfaring med målgruppen. Egedal er normeret til at have 15 unge boende på vores sted i Vallekilde samt 4 unge boende på vores afdeling Æblehøjgård i Skippinge og 3 pladser i vores forholdsvis nye skærmede afdeling ”At bo i Ro” i Vallekilde.

Vi har desuden et dagtilbud og en kaffe&juicebar, som også ligger i Vallekilde.

På Behandlingsstedet Egedal er omdrejningspunktet for vores behandling miljøterapi. Vi arbejder dog med udgangspunkt i en eklektisk og fleksibel tilgang, der også gør brug af traume-fokuseret tilgang, herunder med fokus på kroppen, hvor vi bl.a. kan gøre brug af ballstick massage, ligesom vi trækker på den nyeste forskning indenfor vores målgruppe af unge, således at både de unges individuelle vanskeligheder, historik og gruppens udfordringer og ressourcer kan arbejdes med i behandlingen.

Vi arbejder miljøterapeutisk med afsæt i psykodynamisk og systemisk tænkning. Vi er en arbejdsplads i udvikling, vi vægter høj faglighed samt et godt arbejdsmiljø. Vi er en del af et miljøterapeutisk uddannelsesfælleskab, hvor alle miljøterapeuter deltager.

Læs mere på sedac.dk. Hvis du vil læse mere om vores tilgang og metode, så tjek vores hjemmeside egedal.nu.

Egedal er en spændende arbejdsplads, vi har en dygtig og engageret medarbejdergruppe, derudover har vi bl.a. ansat en psykolog, en forsker og en psykiatrisk konsulent.

Der er faste supervisions- og undervisningsdage til alle vores vikarer og weekendarbejdere. Når du arbejder i weekender, arbejder du fx fredag kl. 14 til kl. 22 og lørdag kl. 9 til kl. 22 eller søndag fra kl. 9 til kl. 22. Der er også enkelte ledige nattevagter i weekender.

Vi lægger vægt på at du:

  • Er mødestabil og forstår vigtigheden af at arbejde struktureret
  • Besidder en humoristisk og fordomsfri holdning
  • Arbejder professionelt og kender til asymmetri i relationer
  • Er risikovillig og evner at motivere til forandring
  • Du kan formidle dine observationer mundtligt og skriftligt
  • Ikke er bange for at stå i konfliktfyldte situationer
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er i stand til at opretholde tænkningen under pres
  • Har erfaring med målgruppen

Deadline for ansøgning 14. marts 2025

Ansøgning sendes til kontakt@egedal.nu

Mere info om jobbet send mail til stine@egedal.nu

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentHolbæk KommuneplaceHolbæk, 17 km fra Hørve
hvis du har erfaring med netop denne tilgang. Vi ønsker os desuden, at du har en særlig kompetence og energi i faglig ledelse samt at du er dygtig til at inspirere medarbejderne med nye perspektiver; og til at give faglig sparring og feedback på opgaver. Indgangen...
apartmentRandstadplaceSorø, 36 km fra Hørve
skal du kunne se dig selv i denne. De er glade for, at medarbejderne møder ind på kontoret, så man er en del af teamet, som består af 17 medarbejdere. For den rette kandidat er der rigtig gode karrieremuligheder.om HørkramHørkram Foodservice A/S er landsdækkende...
electric_boltStraks start

Blomsterbamsen søger nye medarbejder

apartmentBlomsterbamsenplaceHolbæk, 17 km fra Hørve
Vi arbejder med både små og store projekter og er kendt for vores kvalitet og pålidelighed. Vores team er et tæt og professionelt fællesskab, og vi søger nu nye medarbejdere til at blive en del af vores vækstrejse. Der er 2 stillingere ledige.   1.  Håndmand...