Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, søger en administrativ medarbejder med erfaring inden for ledelsesunderstøttelse
Er du vant til at have mange bolde i luften og bevare et godt overblik, og søger du en arbejdsplads, der tilbyder noget unikt? Så er du præcis den, vi leder efter.
Om opgaven
Vi søger en administrativ medarbejder til vores ledelsessekretariat, hvis primære opgave er at understøtte fængslets ledelse. Ledelsesgruppen består af en institutionschef, en ledende overlæge, seks enhedschefer, fire enhedsledere og en ledende sygeplejerske.
Ledelsessekretariatet består af en ledelseskonsulent og to administrative medarbejdere. Vi er et lille team, hvorfor tæt sparring er vigtigt for opgaveløsningen, ligesom der i ferieperioder afløses for hinanden.
Vi søger en administrativ medarbejder med solide driftsmæssige kvalifikationer, systemmæssig indsigt og en struktureret tilgang til opgaverne. Vi søger i høj grad en medarbejder, som har stærke evner inden for formidling både mundligt og skriftligt, og som har erfaring med at understøtte ledelse.
Om dig
Du formår at holde overblik over opgaver og indsatser og kontinuerligt sikre, at opgaver følges op, og at initiativer, indsatser, nye retningslinjer, anbefalinger mv. implementeres, og at der løbende sker opfølgning på disse.
Vi forventer, at du optræder med en positiv, åben og nysgerrig indstilling, og at du har gode samarbejdsevner.
Vi forventer, at du er serviceminded og ønsker at bidrage til et godt samarbejde med alle relevante i organisationen. Derudover skal du have en tillidsvækkende personlighed, være i stand til at kommunikere effektivt både mundtligt og skriftligt på et højt niveau, samt kunne strukturere dit arbejde.Du skal også besidde personlig autoritet og have evnen til at levere resultater i samarbejde med mange forskellige faggrupper. Endelig ønsker du at udvikle og dygtiggøre dig inden for området.
Du vil bl.a. skulle varetage opgaver inden for- Ledelsesunderstøttelse
- Koordinering af besøg af interne og eksterne samarbejdspartnere
- Referatskrivning og klargøring af mødemateriale
- Opdatering og vedligeholdelse af institutionens teamsite
- Oprettelse af sager og journalisering i ESDH-systemer
- Varetagelse af institutionens mailpostkasse
- Administration og tildeling af brugeradgange
- Generel IT-support og opsætning af arbejdspladser
- Diverse opgaver ifbm. modtagelse af nye ansatte.
- Har en kontorfaglig uddannelse
- Er struktureret og samarbejdsvillig
- Er servicemindet, kvalitetsbevidst og omhyggelig med opgaveløsningen
- Kan arbejde selvstændigt i din opgaveløsning
- Har gode IT-kundskaber og gerne kendskab til ESDH-systemer samt SharePoint.
- Et alsidigt job i en spændende kontekst
- Fleksible arbejdstider
- En spændende arbejdsplads
- Sundhedsordning for medarbejdere.
De daglige samarbejdsparter omkring de indsatte er fængselsbetjente, psykologer, psykiatere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger, jurister, fængselspræst m.fl.
Hvem er vi?Institution Vestegnen er en del af Kriminalforsorgsområde Øst og består af henholdsvis Herstedvester Fængsel, med plads til 166 indsatte i alt, fordelt med 143 pladser i lukket regi og 23 pladser i vores åbne afdeling, og Køge Arrest med plads til 60 varetægtsfængslede.
Institution Vestegnen har omkring 220 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde som fængselsbetjente, psykiatere/psykologer, sygeplejefagligt personale, socialrådgivere, værkmestre, lærere, administrative medarbejdere, gejstligt personale m.fl.
Herstedvester Fængsel modtager indsatte fra hele landet og fra Færøerne. Det er Kriminalforsorgens specialfængsel til indsatte, som har behov for psykiatrisk, psykologisk og/eller sexologisk udredning og behandling.
De indsatte har typisk begået personfarlig kriminalitet og har lange domme. Fængslets opgave er at straffuldbyrde og sikre de indsatte en meningsfuld afsoning samt forberede udslusning og løsladelse.
Fængslet har ni afdelinger, heraf bl.a. en visitationsafdeling til sædelighedsdømte med korte domme, en misbrugsbehandlingsafdeling, en halvåben afdeling samt en afdeling for bl.a. indsatte, som i Grønland er dømt til afsoning af tidsubestemt forvaring.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) - Det Statslige Område samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) samt principperne om Ny Løn.
Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.Stilingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.Arbejdsstedet er Institution Vestegnen, Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest tirsdag den 22. april 2025 kl. 12.00.
Vi planlægger at holde samtaler i uge 17 og 18.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, fx pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionschef Louise Faltum på tlf. 7255 4650 eller ledelseskonsulent Emilie Bertelsen på tlf. 7255 1357.
Om Kriminalforsorgen, Område ØstOmråde Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk