Flemming Efterskole søger gymnastiklærer til rytmisk gymnastik

apartmentFlemming Efterskole placeHedensted calendar_month 
Flemming Efterskole søger en dygtig gymnastiklærer, der i samarbejde med erfarne kollegaer kan undervise i rytmisk gymnastik på Flemming Efterskole. Vores efterskole prioriterer gymnastikken højt, og vi har en ambitiøs tilgang til undervisningen, hvor vi fokuserer på, at alle kan udvikle sig uanset niveau.

Hvis du har en passion for gymnastik, erfaring med håndredskaber samt flair for at skabe innovative og spændende rytmiske koreografier, så er du måske den, vi leder efter.

Du er en engageret gymnastiklærer, der primært er stærk i den rytmiske gymnastik, da vi allerede er godt dækket af på vores danseprofil. Du vil sammen med de øvrige gymnastiklærere have ansvaret for at videreudvikle vores SPOT-klasse i rytmisk gymnastik, samt være med til at skabe skolens opvisning i samarbejde med vores opvisningsteam.

For at kunne søge stillingen skal du have bred undervisererfaring i rytmisk gymnastik og eventuelt håndredskaber, samt evnen til at skabe engagerende og nutidige koreografier. I din undervisning føler alle sig set og udfordret, og du har fokus på både tekniske færdigheder og det kreative udtryk.

Vi søger en person, der har en naturlig evne til at samarbejde, arbejder struktureret, kan håndtere flere opgaver af gangen og har en evne til at gribe alle de kreative bolde, der bliver kastet op i luften – og føre dem ud i livet. Du får energi af at arbejde med unge mennesker og hjælpe dem med at udvikle deres gymnastiske færdigheder.

Som person har du en rummelig natur, der kan møde eleverne i øjenhøjde. Du skal have en klar og tydelig kommunikation, samt evnen til at sætte og fastholde grænser. Derfor vil erfaring fra efterskoleverdenen være et plus. Du er ikke bange for at tage ansvar og har en vilje til at stå ved det, du gør, og følger op på opgaver eller forpligtelser, som du har påtaget dig.

Til stillingen hører også helt almindeligt efterskolearbejde i form af tilsyn og relations-arbejde som mentorlærer, ganglærer, rengøringslærer, inspirator, trøster, sparringspartner, "hyggeonkel", en troværdig voksen – ja, alt det, der hører med, når man kaster sig ud i det enormt inspirerende og livsbekræftende liv som efterskolelærer.

Flemming Efterskole tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø med mulighed for at fylde din hverdag med gymnastik. Vi har et energisk og dynamisk gymnastikteam, der tager ansvar og rykker på det, der er behov for. Du kommer til at arbejde sammen med alle de andre lærere på kryds og tværs, og der er mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver, alt efter hvilke kompetencer du kunne have, som vi ikke har efterspurgt i ansøgningen.

Løn efter overenskomst mellem LC og Finansministeriet.

Hvis du synes, at dette kunne være noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV.

Ved spørgsmål kan du rette henvendelse til: Gymnastikkoordinator Lasse Søbye, 25392030, ls@flemmingefterskole.dk

Forstander Jacob Mangelsen, 29729252, jm@flemmingefterskole.dk

Ansøgningsfristen er onsdag d. 2. april 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Se mere på vores ansøgersite: https://app.ofir.com/site/flemmingefterskole

apartmentFlemming EfterskoleplaceHedensted
Flemming Efterskole søger en dygtig gymnastiklærer, der, i samarbejde med erfarne kollegaer, kan varetage vores TeamGym-undervisning, samt byde ind i drengegymnastikken på Flemming Efterskole. Vores efterskole prioriterer gymnastikken højt...
apartmentKragelund EfterskoleplaceHedensted
Da vores nuværende sekretær går på velfortjent pension, søger Kragelund Efterskole en ny dygtig sekretær pr. 15/6 2025 eller snarest derefter. Stilling er en fuldtidsstilling. Kragelund Efterskole er en attraktiv og udviklingsorienteret efterskole...
apartmentKoldingegnens IdrætsefterskoleplaceKolding, 34 km fra Hedensted
Har du lyst til og mod på at blive udfordret som lærer og blive en del af et imødekommende, engageret og kompetent medarbejderteam? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores efterskole pr. 1. august 2025. Vi leder efter dig, der brænder...