IT-tekniker til udvikling, support og drift hos Monday Danmark

apartmentMonday Production ApS placeKøbenhavn calendar_month 

Monday Danmark søger en serviceminded og teknisk kompetent IT-tekniker til at varetage udvikling, support og drift af vores IT-platform.

Monday Danmark er en del af Monday Media og består af to danske produktionsselskaber med base på Østerbro i København. Vi huser et dynamisk miljø med både fastansatte og freelancere og producerer TV-indhold til de fleste danske broadcastere. Vores produktioner spænder bredt og inkluderer dokumentar-, reportage- og underholdningsprogrammer samt show-, fiktions- og sportsproduktioner.

Om stillingen

Som IT-tekniker i Monday, bliver du en del af vores tekniske team, hvor du får en central rolle i den daglige drift og support af virksomhedens IT-infrastruktur og tekniske systemer. Du vil være nøgleperson i driften af kontor-IT, netværk og backend-systemer og vil desuden bidrage til drift og support af redigeringssystemer, produktionsudstyr, storage-løsninger og netværksinfrastruktur.

Dine opgaver vil omfatte kvalitetssikring, vejledning og optimering af tekniske workflows samt deltagelse i udviklingen af fremtidige IT-løsninger. Du vil fungere som primær kontaktperson for medarbejderne ved introduktion til og support af husets IT-systemer.

Som en del af det danske team, vil du også arbejde tæt sammen med teknikere på tværs af Monday Media Group og bidrage til udviklingen og driften af fælles IT-platforme på tværs af selskaber og lande. Stillingen indebærer et nært samarbejde med gruppens Head of Postproduction & Technology samt øvrige teknikere i organisationen.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har solid erfaring med support af både MacOS og Windows miljøer, samt at du er komfortabel med både software- og hardware-relaterede opgaver. Derudover lægger vi vægt på erfaring med følgende:

  • Brugersupport og IT-drift fra en større eller mellemstor virksomhed.
  • Kendskab til større netværksløsninger, herunder konfiguration og drift af netværksudstyr, gerne firewalls.
  • Erfaring med AD, LDAP, Entra.
  • Erfaring med Enterprise storage systems.
  • Kendskab til Google Workspace, Microsoft 365, Chrome OS, iOS, Android OS, Adobe Creative Cloud, AI baserede værktøjer.

Personlige egenskaber

Vi søger en serviceminded, tålmodig og løsningsorienteret IT-tekniker, der trives i et miljø, hvor teknologi og kreativitet går hånd i hånd. Du skal kunne bevare overblikket i et dynamisk produktionsmiljø og have en analytisk tilgang til problemløsning.

Du har muligvis en relevant teknisk uddannelse, men du kan også være autodidakt eller have en baggrund fra en teknisk supportfunktion i et konsulenthus. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med komplekse IT-systemer i et kreativt og innovativt miljø, hvor stabilitet og performance er afgørende, men hvor nytænkning og udvikling samtidig prioriteres højt.

Hvis du ønsker at blive en del af en dynamisk organisation, hvor teknologi understøtter kreativ produktion, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist : Åben ansøgning med løbende samtaler og ansættelse fra ca 1/7 - 25

Er det dig, vi leder efter?

Så hører vi meget gerne fra dig. Send et par ord om dig selv samt CV til: job@monday.dk.

electric_boltStraks start

Udekørende IT- tekniker

apartmentMENTECH GLOSTRUP A/SplaceGlostrup, 12 km fra København
Mentech A/S, – Bliv vores nye udekørende hvidevaretekniker på Sjælland Er du en passioneret tekniker med flair for hvidevarer og lysten til at arbejde med de nyeste teknologier? Drømmer du om at være en del af et engageret og positivt team...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
til en spændende og alsidig stilling, hvor du kan kombinere din tekniske ekspertise med din lyst til at gøre hverdagen lettere for andre? Så er det måske dig, vi søger, som vores nye tekniker. Om jobbet Hos os bliver du en del af et kompetent team af erfarne...
starUdvalgte

Onsite IT tekniker

apartmentMENTECH GLOSTRUP A/SplaceGlostrup, 12 km fra København
Brænder du for at arbejde men forskellige IT produkter som f.eks telefoner, computere, MacBooks, tv og Hvidevarer Så er du måske vores nye IT tekniker. Vi har forrygende travlt derfor søger vi en ny ildsjæl til vores afdeling i Glostrup...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: