Energispecialist til Projektledelse og driftsoptimering

apartmentDrift & Anlæg placeSkive calendar_month 

Har du mod på et fantastisk nyt og spændende arbejde med mange forskelligartede opgaver indenfor energiområdet? Vil du arbejde på en fremragende arbejdsplads med gode kollegaer og med flexordning og mulighed for hjemmearbejde? – Så skal du læse videre, da vores job kunne være noget for dig.

I Skive Kommune søger vi en engageret person til vores team Energiservice. Vi mangler den person som elsker at arbejde med tekniske anlæg og energiforbedringer i kommunale bygninger og som også mener, at arbejdet inden for det energitekniske område er spændende og udfordrende.

Udover at kunne være vores nye kollega, hvem er du så?

Vi søger en ingeniør, maskinmester, energiteknolog eller medarbejder med tilsvarende kompetencer, der har lyst til at arbejde med de tekniske anlæg i Skive kommunes bygninger. Du vil blive ansat i Energiservice, der er ansvarlig for indkøb, drift og vedligeholdelse af de tekniske anlæg og arbejder målrettet på at reducere energiforbruget ved energibesparende projekter og løbende optimering af anlæggene.

Du har formentlig erfaring fra lignende opgaver og gerne en faglig baggrund. Du skal være fuld af gåpåmod, da der er udsigt til en meget forskelligartet hverdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden.

Hvem er vi og hvad laver vi?
Teamet Energiservice er ansvarlige for de tekniske anlæg og installationer i kommunale bygninger i Skive Kommune. Her står vi for planlægning og styring af de tekniske områder i hele værdikæden fra indkøb, drift og vedligeholdelse og udskiftning af anlæg.

Den daglige drift tager den enkelte institution sig hovedsageligt selv af. Derudover varetager vi teknisk rådgivning og mindre projekteringsopgaver i forbindelse med om-, ny og tilbygninger på de kommunale bygninger.

I teamet er vi pt. 5 fuldtidsansatte, hvoraf en er teamleder, alle med mange års erfaring. Vi hjælper alle hinanden i en travl hverdag. Vi vægter faglig sparring, samarbejde og et godt socialt arbejdsmiljø højt.

Teamet er en del af afdelingen Drift & Anlæg, som består af i alt 4 teams, samt Park & Vej og Fursund Færgeri.

Drift & Anlæg er én af fire afdelinger i Forvaltningen for Teknik, Miljø & Udvikling. I forvaltningen har vi generelt en uhøjtidelig omgangstone og en flad organisationsstruktur.

Der udvises stor tillid til medarbejderne som kommer til udtryk gennem frihed, ansvar og selvstændighed – herunder muligheden for ugentlige hjemmearbejdsdage og flexordning - dette giver mulighed for at sætte sin viden i spil i dagligdagen og ikke mindst, selv at kunne sætte sit præg på opgaverne og den daglige tilrettelæggelse.

Hvad du skal forvente at lave

Du får ansvaret for opgaver indenfor følgende faglige områder i afdelingen. Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt være indenfor
  • Identifikation af energibesparende projekter
  • Vedligeholdelse af tekniske anlæg, vand, varme og ventilation på kommunale bygninger
  • Vedligehold af elektriske installationer og CTS-styringer, herunder solcelleanlæg
  • Gennemførsel af vedligeholdelsesprojekter med eksterne leverandører
  • Projektering, udbud og tilsyn på mindre anlægsprojekter.
  • Fungere som bygherrerådgiver/projektleder i forbindelse med større anlægsprojekter på de
kommunale bygninger. Herunder styring af budget og økonomi på opgaverne.
  • Indgåelse af kontrakter og samarbejde med eksterne rådgivere og entreprenører, samt
kommunikere med institutionsleder, serviceleder og andre samarbejdspartnere både internt og

eksternt.

Ingen kan alt, men vi håber at finde
  • En person der er uddannet ingeniør, maskinmester eller energiteknolog med stor tekniske viden.
  • Faglig velfunderet og erfaren inden for vedligeholdelse af tekniske installationer
  • Gerne en el-teknisk baggrund eller kendskab til elinstallationer.
  • Gerne erfaring med styring og automatik for el, vvs og ventilation
  • Kendskab til Energimærkning og energispareprojekter
  • Erfaring med projektering i AutoCad eller lignende.
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde struktureret
  • Har en analytisk og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsning
  • Du er god til at sætte dig ind i nye problemstillinger, hvor du ser løsninger og følger dem til dørs.
  • Er hjælpsom og trives i et miljø, hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrænser.

Du tilbydes

Et spændende og udviklende job, som du i høj grad selv er med til at påvirke. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling med den relevante faglige organisation. Det forventes at du har kørekort.

Hvis du har spørgsmål

til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder i Energiservice, Egon Dyring på telefon 20 68 62 40 eller pr. mail på egod@skivekommune.dk

Ansøgningsfrist
Send os gerne din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 12. maj 2025.

Samtaler vil blive afholdt fredag den 23. maj 2025.

Tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest muligt.

Send din ansøgning med relevante bilag elektronisk via linket 'Søg stillingen'.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.

Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

apartmentFS² reklame a/splaceSkive
vejen – og gør en forskel. Dine opgaver kan fx være:  •  Rådgivning, konceptudvikling og tekstarbejde – du hjælper kunderne med at se nye muligheder og styrke deres brand  •  Projektledelse – du sikrer fremdrift og kvalitet i alle faser...
apartmentStabs- og ByrådssekretariatetplaceViborg, 26 km fra Skive
Vil du være med til at styrke og udvikle en attraktiv kommune? Befinder du dig godt med projektledelse og udviklingsprocesser, og brænder du for det strategiske arbejde? Er du stærk til at lede større tværgående projekter, samt understøtte direktion...
thumb_up_altAnbefalede

Projekt-/entrepriseleder

apartmentA-Consult Agro A/SplaceSkive
linket nedenfor– mærket ”Projektleder”. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt. Jobbet søges via QuickApply på Jobindex....