Sagsbehandler til Center for Økonomi i Danmarks største Socialforvaltning - København - ref. f15199503

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Politik og administration

Økonomi
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi vil sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere.

Har du lyst til at arbejde for, at Danmarks største socialforvaltning bliver endnu bedre til sagsbehandling på området for egenbetaling? Så er du måske den, vi har brug for i Center for Økonomi.

Socialforvaltningen er lige nu i gang med en stor organisationsændring, hvor både de borgerrettede og administrative funktioner organiseres på nye måder med henblik på at øge fokus på kerneopgaven. Som en del af omorganiseringen vil sagsbehandling af egenbetaling på §§ 107-110 blive samlet i en enhed under Center for Økonomi.

Du vil derfor også have mulighed for at få faglig indflydelse på den fremadrettede håndtering af sagsbehandlingen. Du vil blive en del af et fælles fagligt miljø, hvor der både er sagsbehandlere og økonomikonsulenter, som arbejder med det samme opgaveområde.

Hvem er vi?
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads i enheden Økonomidrift under Center for Økonomi. I centeret varetages en bred vifte af opgaver indenfor compliance, sagsbehandling, regnskab, beboermidler, budgetopfølgning, dataanalyser, retningslinjer for økonomistyring, politisk budgetproces, byggeri af sociale tilbud mv.

Center for Økonomi består af fire enheder med i alt ca. 180 medarbejdere med hver sin enhedschef og én centerchef. Centeret er placeret få minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.

Vi er bundet sammen af et ønske om at sikre bedre rammer for de mest udsatte københavnere, og den brede vifte af opgaver giver gode muligheder for faglig udvikling. Da vi alle lige er flyttet til samme adresse, vil vi have et særligt fokus på at fremme et godt arbejdsmiljø, og at det skal være rart at gå på arbejde.

Vi afholder løbende en række faglige og sociale aktiviteter på tværs af teams, som er med til at styrke det kollegiale fællesskab.

Dine opgaver i vores enhed

I Økonomidrift vil du møde ca. 75 fagligt kompetente kolleger, som fordeler sig på fire teams med forskellige fagligheder.

Egenbetaling dækker den del af økonomien, som borgerne selv betaler for at bo på et botilbud, krisecenter eller herberg. Som sagsbehandler indenfor egenbetaling vil du primært træffe afgørelser og reguleringer af egenbetaling, men også opkrævning og beregninger på borgernes betalinger.

Du vil få en grundig introduktion til opgaverne og løbende have kontakt med sagsbehandlere i teamet og andre steder i forvaltningen samt andre centrale medarbejdere på området.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte
  • regulering af egenbetaling
  • beregning og udbetaling af overskydende egenbetaling
  • dokumentation af arbejdet i fagsystemer
  • sagsbehandling af borger- og medarbejderhenvendelser
  • sikring af rettidighed og kvalitet i sagsbehandlingen
  • månedlige opkrævninger af egenbetaling
Vi tilbyder
  • et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin, sparring og vidensdeling
  • fokus på din faglige udvikling, hvor der er rum til læring
  • ansvar for dit eget område
  • en fleksibel arbejdsplads
Vi lægger vægt på, at du
  • har en relevant uddannelse, fx socialrådgiver eller kontoruddannet – gerne med erfaring med sagsbehandling
  • har god forståelse for IT-systemer – kendskab til DOMUS, Kvantum, Opus Debitorer er en fordel
  • er god til at formulere dig på dansk – både mundtligt og skriftligt
  • hurtigt kan sætte dig ind i relevant lovgivning
  • er serviceminded, initiativrig og fleksibel
  • kan tage ansvar for komplekse opgaver, og at du følger dem til dørs
  • kan arbejde selvstændigt såvel som indgå i teamsamarbejde
  • trives i en til tider travl hverdag, har en positiv indstilling og et godt humør

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. maj 2025. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Camilla Liljegren Vestergaard på 51 73 25 92 eller teamleder Ulrich Andersen på 24 44 29 51. Yderligere oplysninger om Socialforvaltningen kan findes på her.

Søg via linket senest søndag den 2. marts 2025

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 10.

apartmentCenter for Sundhed og OmsorgplaceLyngby, 15 km fra København
af sagsbehandlere af personlige hjælpemidler, sagsbehandlende terapeuter, forebyggende medarbejdere, visitatorer og udskrivningskoordinatorer, der alle er specialiserede inden for deres faglige felt. Du bliver en del af hjælpemiddelafdelingen, hvor vi behandler...
apartmentIshøj KommuneplaceIshøj, 16 km fra København
Vi søger en ny kollega til udbetaling af sygedagpenge Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag er med til at gøre en kæmpe forskel for andre mennesker? Og vil du gerne udfordres både fagligt og personligt? Så læs med...
apartmentCenter for Sundhed og OmsorgplaceLyngby, 15 km fra København
af sagsbehandlende terapeuter, forebyggende medarbejdere, sagsbehandlere af personlige hjælpemidler, visitatorer og udskrivningskoordinatorer, der alle er specialiserede inden for deres faglige felt. Du bliver en del af hjælpemiddelafdelingen, hvor vi behandler...