Administrativ Driftskoordinator – nøgleperson i vores indkøbsafdeling

apartmentAll Styles A/S placeLystrup calendar_month 
Er du typen, der elsker struktur, og som finder tilfredsstillelse i at sikre, at alt står snorlige i systemerne? Har du en solid systemforståelse og flair for data og processer – og brænder du for at være den, der får det hele til at spille bag kulissen?

Så kan det være dig, vi leder efter!

Hos All Styles søger vi en Administrativ Driftskoordinator til en central rolle i vores indkøbsafdeling. Du bliver en del af et engageret team med fokus på samarbejde, høj kvalitet og løbende udvikling – både digitalt og procesmæssigt.

Dine opgaver:

Du bliver ansvarlig for den administrative rygrad i indkøbsafdelingen, og dine opgaver inkluderer:

  • Oprettelse og vedligeholdelse af varer og stamdata i vores ERP-system (Axapta)
  • Oprettelse og håndtering af indkøbsordrer
  • Opfølgning på leverancer og tæt dialog med leverandører og øvrige stakeholders
  • Sikre høj datakvalitet og strukturerede arbejdsgange
  • Superbruger på indkøb i vores ERP – du bliver go-to person i teamet
  • Deltagelse i udvikling af vores digitale setup og optimering af processer
  • Kortlægning og forbedring af indkøbsprocesser – med fokus på lean

Om dig:

Du er struktureret til fingerspidserne og sætter en ære i, at alt er på plads – også i de små detaljer. Du motiveres af at skabe orden, sikre kvalitet og være en vigtig brik i den samlede værdikæde.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administrative opgaver i et ERP-system – gerne Axapta, men ikke et krav
  • Har en systematisk og analytisk tilgang til dit arbejde
  • Er nysgerrig på digitalisering og forbedringer – og trives med at tage ejerskab
  • Har forståelse for værdien af gode processer og korrekte data
  • Har et godt humør og værdsætter en uformel, men professionel kultur

Vi tilbyder:

  • En nøgleposition i en virksomhed i vækst og med store ambitioner
  • Gode kolleger i et velfungerende team med høj faglighed og god stemning
  • Et stærkt fundament – men plads til at sætte dit eget præg på løsninger og processer
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pensions- og sundhedsordning
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge
  • Tiltrædelse: Snarest muligt

Er du vores nye kollega?

Send dit CV og en kort ansøgning til job@allstyles.dk.

Har du spørgsmål kan du kontakte vores Kommercielle Direktør Mette Bisgaard på +45 2964 9944

Ansøgningsfrist: Vi vurderer ansøgninger løbende – send din ansøgning allerede i dag!
Arbejdsplads: All Styles, Skæringvej 109, 8520 Lystrup

Læs mere om os på www.allstyles.dk.

Om All Styles:

All Styles er en dansk virksomhed i rivende udvikling, der leverer accessoires og personlig pleje produkter til de førende detailkæder i Skandinavien. Vi blev etableret i 1974 og beskæftiger i dag 45 medarbejdere i Danmark og Sverige.

apartmentAarhus KommuneplaceLystrup
Om jobbet: I Klubben Elsted søger vi en engageret og kreativ pædagogisk medarbejder, der brænder for at skabe et inspirerende og udviklende miljø for vores børn og unge. Du vil få ansvaret for både fritidsklubben (4.-6. klasse) og ungdomsklubben...
apartmentLidl Danmark K/SplaceSilkeborg, 44 km fra Lystrup
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
business_centerHøj løn

Rådgivende Sælger

apartmentByggesagkyndig.nu ApSplaceLystrup
Kan du se dig selv i rollen som Rådgivende Sælger i en markedsledende vækstvirksomhed inden for byggebranchen? Så er det måske dig, vi mangler til vores Jyllands-afdeling i Lystrup ved Aarhus. Byggesagkyndig.nu er en 100 % uvildig...