Social og sundhedsassistent i fast aftenvagt
Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt til Gråsten Plejehjem
Er du klar til at gøre en forskel i ældreplejen og trives med at arbejde om aftenen? På Gråsten Plejehjem søger vi en engageret og kompetent social- og sundhedsassistent til primært aftenvagt. Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid, hvoraf de 30 timer pr.uge vil være i aftenvagten, de resterende timer vil være efter aftale. Ansættelsen vil være pr d. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Om Gråsten Plejehjem:
Gråsten Plejehjem har 48 boliger, gode fællesarealer, eget køkken, cafeteria, aktivitetscenter og et daghjem. Vi lægger vægt på at skabe en tryg og indholdsrig hverdag for vores beboere, hvor livskvalitet er i fokus. Vi er også praktiksted for studerende fra forskellige uddannelser, så du vil være en del af et levende og lærende miljø.
Dine kommende kolleger:
Hos os bliver du en del af et team, der er kendt for at være fleksible, have godt humør og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Vi går op i, at vores beboere skal trives og leve livet – hele livet. Som medarbejder bliver du værdsat for dine kompetencer, og vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling, så du kan vokse i din rolle.
Vi søger dig, som:
- Er engageret og har en reflekteret tilgang til arbejdet, med fokus på anerkendelse.
- Er en teamplayer, som er klar til at hjælpe på tværs af opgaver og afdelinger.
- Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt, især i aftenvagter, hvor der kræves overblik, evnen til at håndtere flere opgaver på én gang og træffe beslutninger.
- Er fleksibel og indstillet på at arbejde i aftenvagt med weekendvagt hver anden uge, men også åben for at dække ind i andre vagter ved behov.
Vi tilbyder:
- Et positivt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og skaber en værdig tilværelse for vores beboere.
- Kompetenceudvikling, der giver dig mulighed for at styrke og udnytte dine evner.
- En stilling med stor selvstændighed og ansvar, hvor du er med til at skabe en tryg og god hverdag for vores beboere.
Er det dig, vi mangler?
Hvis du søger et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel i menneskers liv og samtidig arbejder sammen med kolleger, der gør det både sjovt og inspirerende at gå på arbejde, så hører vi meget gerne fra dig!
Yderligere information:
For spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Gråsten Plejehjem, kontaktperson Lisbeth L Nielsen på telefon 92 43 46 78 eller Bente Kaehne på telefon 21 41 7054.
Praktisk:
- Ansøgningsfrist: 22. november 2024
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Tirsdag den 26. november 2024
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om ny løn.
- Der vil blive indhentet straffeattest på den ansøger, der kommer i betragtning til stillingen.
Gråsten Plejehjems værdigrundlag:
Vi arbejder ud fra værdier om åbenhed, ærlighed, gensidig respekt og frihed til at handle selvstændigt inden for de givne rammer. Vi møder vores beboere på deres præmisser og værner om tavshedspligt og professionel integritet. Loyalitet, tillid og omsorg er kernen i vores samarbejde, både internt og med vores beboere.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ecd33bbc)