Brønderslev Kommune søger en faglig dygtig og løsningsorienteret personalejurist
Sætter du pris på varierende arbejdsopgaver og en uforudsigelig arbejdsdag? Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.
Jobbet
HR’s væsentligste opgave er at hjælpe organisationen med at lykkes. Vi arbejder derfor tæt sammen med vores direktion, ledere, ledergrupper og MED-organisationen omkring løsning af deres opgaver og udvikling af vores ydelser.
I 2025 vil særlige fokuspunkter for HR bl.a. være at realisere HR-strategien, der har fokus på rekruttering, tilknytning, godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø og nedbringelse af sygefravær. Derudover vil der være fokus på redesign af personalehåndbogen på kommunens intranet og implementering af overenskomstforhandlingerne.
Som personalejurist i HR vil dine primære arbejdsopgaver blive at- understøtte, rådgive og vejlede ledere inden for det personalejuridiske område, det kan f.eks. være i forbindelse med afvikling af personalesamtaler, herunder sygefraværssamtaler og tjenstlige samtaler
- foretage juridisk vurdering af personalesager, f.eks. sager om advarsel, afskedigelse eller bortvisning
- udfærdigelse af afgørelser om advarsel, afskedigelse, bortvisning og fratrædelsesaftaler
- foretage forhandling i forbindelse med personalesager
- deltage sammen med ledelsen i tjenstlige samtaler og sygefraværssamtaler
- formidle og bistå med fortolkning af retspraksis, love, kollektive overenskomster og aftaler
- udarbejde redegørelser, analyser, oplæg, retningslinjer og sagsfremstillinger til Direktionen, Hoved MED og det politiske niveau
- undervise i forskellige personaleretlige emner eller retningslinjer (f.eks via webinarer)
- medvirke til udvikling af datadrevet HR-processer, optimering og automatisering af HR-arbejdsprocesser (AI og robotisering).
Opgaverne vil variere over tid og vil udvikle sig i takt med organisationens behov og øvrige opgaver i HR’s opgaveportefølje.
Om dig
Vi søger en kollega, der er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
Det vil være en fordel, at du har relevant erhvervserfaring som personalejurist inden for det offentlige, hvor du har bredt kendskab til overenskomst- og aftaleområdet.
Vi søger en kollega, der har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til opgaverne; en kollega, der er grundig, har sans for detaljen, men samtidig også er arbejdsom, effektiv og som kan sikre fremdrift i opgaverne. Du er god til at kommunikere på skrift og i tale, og kan formidle vanskelige juridiske problemstillinger på en nem og overskuelig måde.Du er initiativrig, har gåpåmod og lader dig ikke slå ud af komplicerede problemstillinger eller situationer.
Vi forventer, at du kan sætte din faglighed og erfaring i spil. Du trives med egne sager og kan arbejde selvstændigt, men samtidig også har blik for, hvornår en opgave kalder på involvering af kollegaer og chef. Det er vigtigt for os, at du har en åben og nysgerrig tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere.
Det er samtidigt vigtigt, at du har gode relationskompetencer, og du kan begå dig på alle niveauer i organisationen og inden for de forskellige driftsområder i Brønderslev Kommune.
Om os
HR er en del af Staben i Brønderslev Kommune. Afdelingen har 12 medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver og emner inden for HR, som f.eks løn- og personaleadministration, personalejura, arbejdsmiljø og organisationsudvikling. Afdelingen er kendetegnet ved en uformel atmosfære med højt til loftet og plads til alle.
Du bliver således en del af en arbejdsplads, hvor dine kollegaer repræsenterer en mangfoldighed af fagligheder og kompetenceområder. Vi har stort fokus på høj faglighed, sparring og tværfagligt samarbejde i løsning af opgaverne og at nå i mål med vores kerneopgave.
Du kan læse mere om Brønderslev Kommunes værdigrundlag, forventninger til medarbejdere og ledere i kommunen og kommunens MED-aftale i de vedhæftede filer i stillingsopslaget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 t. ugentlig).
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og kompetencer.
Arbejdsstedet er Brønderslev Rådhus, men da der kan forekomme mødeaktivitet på andre lokaliteter i kommunen, er det et krav, at du har kørekort.
Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for HR og Sekretariatet Dorte Dewitz på tlf. 9945 5990/e-mail: dord@99454545.dk.
Send os din ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil byde ind på de opgaver, som vi har beskrevet, senest søndag d. 17. november 2024.
Første samtale afholdes 20. november og anden samtale afholdes 27. november 2024. Imellem 1. og 2. samtalerunde vil der blive gennemført en Garuda-profiltest. Du vil modtage en mundtlig tilbagemelding på testresultatet i starten af uge 48.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk