Serviceassistent søges til leverandør af innovative maritime miljøsystemer
Så er det måske dig, vi leder efter.
PureteQ er en international ingeniørvirksomhed, der specialiserer sig i udvikling, installation og idriftsættelse af bæredygtige, patenterede high-tech-procesanlæg. Vi er i dag en af verdens største serviceudbydere af scrubber-systemer. Hos os er kunden altid i første række, og vi stræber efter at yde den bedste service og support.Fælles for alle opgaver er vores fokus på teknisk velfunderede løsninger af komplekse problemstillinger, rettidig vedligeholdelse af teknisk udstyr samt en konkurrencedygtig prisstruktur, der tilgodeser skibsredernes behov.
Om stillingen
Vi tilbyder en alsidig stilling i et professionelt og uhøjtideligt miljø, hvor du i høj grad selv vil være med til at forme din rolle. Du bliver en del af et dynamisk team af engagerede medarbejdere, hvor samarbejde, ansvarlighed og højt humør er nøgleordene.Vi forventer, at du kan bringe både dine egne og dine kollegers kompetencer i spil, så kunderne oplever høj kvalitet og fleksibilitet.
Dine primære arbejdsopgaver- Daglig opfølgning og gennemgang af dokumentation for servicejobs/projekter
- Udarbejdelse af fakturaer for primært servicejobs og på sigt al fakturering i serviceafdelingen
- Opfølgning og kontrol af Navision- og Acubiz-sager for at vedligeholde data og sikre effektivitet og nøjagtighed ved fakturering
- Opfølgning på udestående fakturaer med kunder
- Aktiv deltagelse i optimeringen af vores ERP-platform for at forbedre og effektivisere arbejdsgange
- Du har erfaring med debitorbogføring, gerne inden for den maritime branche
- Du har erfaring med Microsoft Navision og Acubiz
- Du kan begå dig flydende på både dansk og engelsk i skrift og tale
- Du har gode IT-kompetencer og erfaring med Microsoft Office 365
Vi forestiller os, at du kan genkende følgende kompetencer hos dig selv:
- Du er serviceminded og proaktiv
- Du er moden og selvstændig
- Du arbejder analytisk og omhyggeligt, selv når der er mange bolde i luften
- Du har gode kommunikationsevner og evnen til at samarbejde tæt med både interne og eksterne interessenter
- Et job i en global organisation med en bæredygtig dagsorden
- Attraktive løn- og ansættelsesforhold, inkl. pension, sundhedsforsikring og frokostordning
- En fleksibel arbejdsdag med stor frihed under ansvar, hvor du selv kan planlægge din hverdag inden for tidsrummet 06:00-18:00
- Gode muligheder for at præge din stilling
- En stilling med en bred international kontaktflade, hvor både internt og eksternt samarbejde er i højsædet
Ansøgning og kontakt
Har denne jobannonce vækket din interesse, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt via QuickApply-linket ”Ansøg” her på siden. Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Service, Kasper Retvig Jensen på tlf. (+45) 40 14 94 87 eller e-mail krj@pureteq.com. Eller COO Martin Wessel på tlf. (+45) 40 14 13 75 eller e-mail maw@pureteq.com.
Læs mere om PureteQ A/S på www.pureteq.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.