Miljøterapeut søges til Fårupgård Ungecenter, afdeling Under Vingerne

apartmentVejle Kommune placeJelling calendar_month 

Vil du være med til at skabe trygge rammer for udsatte unge?

Har du stærke mentaliseringsevner og kan du bevare roen i komplekse situationer? Motiveres du af faglige udfordringer og et dynamisk arbejdsmiljø? Så er det dig, vi leder efter!

Om jobbet

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø

Vi søger en miljøterapeut til vores døgnafdeling, hvor vi arbejder med unge i alderen 12-23 år, der har psykiske, sociale og adfærdsmæssige udfordringer. Som en del af et dedikeret team bliver du en nøgleperson i at skabe en tryg og struktureret hverdag for vores unge.

På Fårupgård Ungecenter vægter vi faglighed og samarbejde højt. Vi tror på, at et stærkt team og en fælles faglig tilgang er nøglen til at skabe de bedste rammer for de unge. Derfor søger vi en kollega, der både har en solid faglighed og lysten til at bidrage aktivt til vores fælles arbejdsfællesskab.

Om os

Fårupgård Ungecenter er et børn og ungehjem for unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og psykiatrisk karakter. Vores fysiske rammer er en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser ved Fårup sø, i Jelling.

Derudover ligger der en afdeling i vejle og i Brejning. Fårupgård består af i alt 5 døgnafdelinger tilpasset forskellige målgrupper og en intern skole.

Som medarbejder bliver du en del af et stort og faglig kompetent fællesskab med dedikerede medarbejdere og ledere. På Fårupgård er det vigtigt for os at alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven, derfor vil du blive støttet og guidet igennem dit introforløb hos os.

For at styrke vores faglige tilgange og metode, efteruddanner vi løbende vores personale.

Om afdelingen

Afdeling Under Vingerne er en del af Fårupgård Ungecenter ved Jelling. Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med tværfagligt samarbejde, en intern skole og masser af aktivitetsmuligheder – bl.a. træningscenter, krea-rum og multibane. Afdelingen har plads til fem unge med komplekse behov, herunder autismespektrumforstyrrelser, selvskadende adfærd og gennemgribende udviklings- og adfærdsforstyrrelser.

Vi arbejder ud fra en neuroaffektiv og mentaliserende tilgang med fokus på miljøterapi, low arousal og den enkelte unges udvikling. Vores behandlingstilgang bygger på forudsigelighed, struktur og nærvær, og vi samarbejder tæt med vores interne psykologer og relevante eksterne partnere.

Hvad kan du forvente?
  • En hverdag med faglige udfordringer, men også en unik mulighed for at gøre en reel forskel i de unges liv.
  • Et struktureret og trygt arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling.
  • Kontinuerlig supervision, undervisning og efteruddannelse.
  • Et stærkt samarbejde med dygtige kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
  • En arbejdsplads, hvor faglighed og teamwork går hånd i hånd.

Vi søger dig, der:

  • Har en relevant pædagogisk, terapeutisk eller socialfaglig uddannelse.
  • Har erfaring med unge med psykiatriske og gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
  • Er ansvarsbevidst, tydelig og nærværende i dit relations arbejde.
  • Kan håndtere uforudsigelige situationer og bevare roen i pressede øjeblikke.
  • Er stærk skriftligt og ser dokumentation som en vigtig del af det faglige arbejde.
  • Vægter samarbejde og vidensdeling højt og bidrager aktivt til teamet.
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider, inkl. weekender og helligdage.
  • Har kørekort.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At skabe struktur, tryghed og stabilitet for de unge.
  • At arbejde ud fra vores værdi- og behandlingsgrundlag.
  • At samarbejde med forældre, netværk og eksterne samarbejdspartnere.
  • At være kontaktperson for en eller flere unge, herunder udarbejde statusrapporter og deltage i møder.
  • At dokumentere og sikre faglig opfølgning via dagbogsprogrammet.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstid: 37 timer
Ansættelse start: 1. juni 2025

Løn: Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 25. april 2025.

Har du lyst til at vide mere?

Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tine Skoulund Nielsen på tiddu@vejle.dk eller på 29 21 08 16.

Du kan også læse mere om os på www.faarupgaard.vejle.dk.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgningVi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

apartmentVejle KommuneplaceJelling
Det betyder, at vi ser bag udfordringerne og har de unges sind på sinde. Vores tilgang sikrer, at vores unge mødes med forståelse og støtte, så de kan udvikle sig i deres eget tempo og i trygge rammer. Under Vingerne er en døgnafdeling beliggende ved Jelling...
apartmentBurger King NSPplaceVejle, 9 km fra Jelling
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentBRANDBJERG HØJSKOLEplaceJelling
Brandbjerg Højskole er en ambitiøs, stor og mangfoldig skole med mange sideløbende aktiviteter i såvel vores konferencecenter, korte kurser som på vores lange kurser. Vi er 45 fastansatte ildsjæle, som er med til at skabe et levende og livligt...