[ref. a38609001] Sagsbehandlere til Område for Parkering - København
Søg jobbet
Område: SagsbehandlingAnsøgningsfrist:
- 04.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Genopslag
Område for Parkering er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, der blandt andet varetager parkeringskontrollen i Københavns Kommune. Vi er en administrations-, projekt- og driftsorganisation under konstant udvikling.
I Område for Parkering håndterer vi hovedparten af parkeringsområdet i København herunder de forskellige parkeringsordninger, ladeinfrastruktur, delebiler, vi behandler også de indsigelser, der kommer i forbindelse med udstedelsen af parkeringsafgifter, ligesom vi besvarer alle parkeringsrelaterede henvendelser fra borgere og politikere samt ansøgninger om blandt andet reserverede p-pladser til handicappede, ambassader mv.
Jobbet
Som sagsbehandler vil du komme til at håndtere behandlingen af indsigelser over p-afgifter og generelle henvendelser om parkeringsområdet.
Hvem er du?Du har sandsynligvis en kontormæssig baggrund. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en politisk drevet organisation og kendskab til myndighedsområdet. Du er i besiddelse af gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner, du er hurtig til at sætte dig ind i nye arbejdsområder og er god til at samarbejde.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at træffe afgørelser og er erfaren bruger af Office-pakken.
Vi tilbyder
Område for Parkering tilbyder en velfungerende arbejdsplads med megen fokus på trivsel og samarbejde, så området og dets medarbejdere til stadighed fremstår som professionelle samarbejdspartnere. Vi arbejder målrettet med at øge vores fokus på service særligt overfor byens borgere.Enheden P-Administration og Jura med 28 medarbejdere er organiseret i teams med en meget høj grad af frihed i forhold til planlægning og opgaveløsning. Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og fokus på kerneopgaven. Vi har en bred og mangfoldig faglighed, hvor der altid er rum til sparring med sine kolleger.
Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi ønsker at besætte stillingerne senest den 1. juni 2025, men meget gerne før.
Yderligere oplysningerHar du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jesper Borch på 40 76 07 06 .
Vedhæft dit CV og evt. andre relevante dokumenter, når du søger stillingen.
Søg via linket senest søndag den 13. april 2025Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i ugerne 16-17.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde.Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.