Kontaktpersoner til faste stillinger og et barselsvikariat hos botilbuddet Thorupgården i område Unge og Midlertidige Boforme...
Genopslag
Vil du være med til at sætte kursen for mennesker med psykiske udfordringer og sårbarheder?
Så er du måske vores nye kollega.
Om Thorupgården
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor vi arbejder med afsæt i tre specialiserede områder for borgere, der henholdsvis er mellem 18 og 35 år, borgere med dobbeltproblematikker og borgere over 35 år.
Lige nu rekrutterer vi til både Område 3 og Område 4.- Område 3 er et område for 34 borgere med dobbeltdiagnoser, hvilket betyder, at de både har psykiatriske problemstillinger og en misbrugsproblematik – borgerne er visiteret efter servicelovens § 107 og § 108
- Område 4 er en specialiseret afdeling med 10 borgere, og målgruppen er unge med komplekse psykosociale problemstillinger og aktivt brug af rusmidler – borgerne er visiteret efter servicelovens § 107.
Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes behov og ønsker.
Ledelsen på Thorupgården består af to tilbudsledere og fire afdelingsledere. Medarbejdergruppen er opdelt i fire grupper som kontaktpersoner for vores borgere og er bredt sammensat med sundheds- og socialfaglige baggrunde.
Vi forventer, at du- har en relevant sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, socialpædagog, socialrådgiver eller lignende
- har erfaring med arbejdet inden for socialpsykiatrien eller tilsvarende område
- er godt forankret i din faglighed og er klar til at bidrage aktivt til den samlede personalegruppe
- er indstillet på at reflektere over egen praksis
- får energi af at arbejde tæt sammen med borgeren om deres ønsker og drømme om et godt liv
- synes, at kompleksiteten omkring borgeren kun er et ekstra plus, der kan udvikle og udfordre din faglighed på den gode måde
Vi er også sikre på, at du kan bevare håbet og humøret og tænke ud af boksen sideløbende med, at din faglighed er omdrejningspunktet for dit daglige virke.
Vi tilbyder
Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer har et højt ambitionsniveau, når det gælder løsning af botilbuddenes kerneopgave, og vi tilbyder dermed vores ansatte- et højt ambitionsniveau i samarbejdet med beboerne og kollegaerne
- et arbejdsmiljø, som bygger på en nysgerrig tilgang til hinanden, imødekommenhed og godt humør
- løbende supervision
- løbende kurser og uddannelse, fx NADA, DAT, LA2, medicinhåndtering samt Recovery og Rehabilitering – i øjeblikket er alle medarbejdere på kursus i dobbeltdiagnoser, og vi planlægger, at alle kommer på kursus i Traumebaseret Tilgang
Der er gratis parkering i aflåst kælder og mulighed for træning i arbejdstiden i et nyopført træningslokale.
Løn og ansættelse
Vi tilbyder et spændende og udviklende job, hvor din arbejdstid vil ligge i dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 3. weekend.- Område 3 har brug for en kontaktperson med enten sundheds- eller socialfaglig baggrund til en fast stilling
- Område 4 har brug for en sundhedsfaglig kontaktperson til en fast stilling, og en socialfaglig kontaktperson til ansættelse i et barselsvikariat i et år
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ved ansættelse indhenter vi straffeattest, og vi beder dig oplyse referencepersoner.
Stillingerne ønskes besat senest den 1. juni 2025 og gerne tidligere.
Vil du vide mere?Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Område 3 Karina Myatt på 29 21 16 75 eller afdelingsleder for Område 4 Winni Therling Macioci på 21 55 29 05.
Du kan læse mere om Thorupgården på Københavns Kommunes hjemmeside.
Skriv gerne i din ansøgning om du er interesseret i en fast stilling eller vores barselsvikariat (kun til socialfaglige).
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dit CV og dokumentation for gennemført uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest onsdag den 2. april 2025Samtalerne afholdes i uge 15.