Pædagogmedhjælper søges til Specialpædagogiske dagtilbud Sløjfen, Østre Alle 23, Brørup.
Vi søger:
- 1 Pædagogmedhjælper. Stillingen er som udgangspunkt en 37 timers stilling.
Ansættelse pr. 01.01.2025 eller snarest derefter.
Det specialpædagogiske dagtilbud Sløjfen er et specialpædagogisk tilbud for børn i alderen 0-6 år (Barnets lov § 83). Vores åbningstid er 6.30 - 16.15 mandag – 6.30-16.00 fredag, og din arbejdstid vil ligge inden for dette tidsrum.
Vi har indrettet os i et tidligere lægehus i Brørup, og nabohuset er også vores. Her har vi kontor og personalestue. Vi har derfor et dejligt udendørsområde med både et stort fliseområde med forskellige legemuligheder og en stor tilhørende have med egen lille ”skov”.Vi bruger desuden de muligheder, der er at finde i nærområdet.
I Sløjfen har vi tilknyttet 14 skønne børn, og børnegruppen spænder vidt i forhold til både alder, udviklingsalder, og hvilke kompetencer og udfordringer, der er i spil.
Børnene er på 3 stuer og din funktion vil være fordelt imellem disse stuer. Fagligt har vi fokus på størst mulig trivsel, udvikling, leg og læring for det enkelte barn og gruppen. Vi søger derfor en kollega, der er glad for at lege, tør være nysgerrig og rummer en stor del tålmodighed.
Vi søger dig, der har lyst til at være medspiller i et godt arbejdsmiljø i en lille, velfungerende personalegruppe, hvor udvikling og trivsel er i højsædet.
Vi søger derfor en kollega, der har lyst til at lære mere omkring arbejdet inden for den specialpædagogiske målgruppe, og leder efter kollegaen, der har lyst til at indgå i et positivt samarbejde med øvrige kollegaer i dagligdagen.
Vi forventer ikke, at du har viden og erfaring fra området, men at du er åben, nysgerrig, og at du har lyst til at lære. Du er aldrig alene på arbejde og vil altid have kollegaer, du kan spørge til råds.
Hvis du ser dig selv som værende positiv, nærværende, nysgerrig, tålmodig, - hvis du kan lide at lege og ser muligheder frem for begrænsninger, så er det lige dig vi søger, og vi er sikre på, du vil lære en masse i din tid hos os i Sløjfen ?
Ansøgningsfristen er den 26.11.24, kl.12.00.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning sendes elektronisk. Vi vil løbende holde samtaler og ansætter, når den rigtige kandidat findes.
Vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation i Word eller PDF-format.