Operatør til API produktion - Kalundborg
Category:
Manufacturing
Vi leder efter nye dygtige operatører til at kunne drifte vores avancerede procesanlæg. Dette kræver, at du kan overskue stor kompleksitet. Du vil være med til at sikre, at vores produkter kommer godt fra start i en højkvalitets API produktion.
Du skal kunne holde overblikket og bevare roen i en hverdag, som er omskiftelig og foregår i et højt tempo.
Jobbet er en fast stilling med start hurtigst muligt.
Om afdelingen
Du vil være en del af et dynamisk forretningsområde i en konstant udvikling, der producerer Active Pharmaceutical Ingredients (API) til patienter over hele verden.
Fabrikken M1 er placeret i Kalundborg og vores afdeling er på ca. 170 personer. Vi er i starten af processen og vi arbejder med komplicerede processer, som kræver dedikation og teamarbejde for at lykkes.
Jobbet
Du kommer til at varetage mange forskellige arbejdsprocesser i samarbejde med dine nye kollegaer, men dit primære fokus vil være udførelse af processtyring herunder fejlsøgning, tømning af centrifuger, rengøring af procesudstyr samt forskellige ad hoc opgaver.
I afdelingerne har vi meget fokus på kvalitet. Derfor arbejder vi hele tiden med at sikre et højt kvalitetsniveau og udfører således løbende dokumentation af vores arbejde. Det bliver også din opgave at sørge for, at produkterne lever op til kvalitets- og myndighedskrav herunder GMP, som er en forudsætning for vores produktion.Vi arbejder med daglig målstyring, og cLEAN® er en vigtig del af vores hverdag.
Du vil i det daglige arbejde få en bred kontaktflade med kolleger fra andre teams i M1.
Du skal også være klar til løbende at tilegne dig nye færdigheder og håndtere de udfordringer og forandringer, som ligger foran dig. I vores team er samarbejde vigtigt, så du skal have en positiv indstilling og lysten til at løse opgaver i fællesskab med kolleger.
Vores produktion kører 24/7 og alle 365 dage om året.
Vi arbejder på 3 holdsskift med vagter fordelt over hele ugen.
Kvalifikationer
Når du søger stillingen som operatør hos Novo Nordisk A/S, er det et krav, at vi kan se dine eksamenskarakterer i dansk, matematik og engelsk på minimum 9. klasses niveau eller at du har et svendebrev. Derfor er det helt afgørende, at du sammen med dit CV og ansøgning uploader denne dokumentation (eksamensbevis med karakterudskrift eller et svendebrev.). Har vi ikke modtaget dette, vil du desværre ikke komme i betragtning til stillingen.
Om Novo Nordisk
Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling.
Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Steffen Jensen på telefon +45 30790078.
Ansøgningsfrist d. 15 november 2024,samtaler vil blive holdt løbende.
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.
At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures.We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing.