Kommunikatør til intern kommunikation (barselsvikariat)

apartmentEnergistyrelsen placeKøbenhavn calendar_month 
Vil du være med til at sætte strøm til Energistyrelsens kommunikation? Energi, forsyning og den grønne omstilling fylder mere og mere – både i den politiske diskussion og rundt omkring middagsbordet hos den enkelte dansker. Det stiller store og nye krav til den måde, Energistyrelsen kommunikerer på.

For at lykkes med den vigtige kommunikationsopgave, søger vi en ny kollega, der vil være med til at udvikle og styrke styrelsens kommunikation på vores vigtigste hjemmesider.

Fra en kontorstol plantet midt i den grønne omstilling, skal vi i fællesskab gøre Energistyrelsens nye kommunikationsstrategi til virkelighed over de kommende år. Du bliver en del af en kommunikationsenhed, som skal drive en grundlæggende forandring af Energistyrelsens måde at arbejde med kommunikation på tværs af kanaler og indsatser.

Det kræver, at også kommunikationsafdelingen forandrer sig – vi starter nemlig med os selv – og derfor skal du tænde på, at tænke nyt og se det fede i forandring.

Som mennesker sætter vi pris på et godt kollegialt og respektfuldt samarbejde, hvor vi løfter på tværs af teams. Vi værdsætter plads og rum til at være dem vi er, der i livet, hvor vi er. Derfor kan du også forvente livlige samtaler om alt fra børn, børnebørn, strikkeprojekter, byens bedste falafel til anmeldelser af weekendens hippe koncerter.

Der er plads til forskellighed.

Hvilke kompetencer kræver jobbet? Det er en forudsætning for at lykkes i stillingen, at du har gode samarbejdsevner og erfaring med intern kommunikation og intranet fra en stor, kompleks organisation. Du er god til at eksekvere og tænker grundlæggende intern kommunikation som en forudsætning for, at en organisation kan lykkes.

Du vil sammen med dine fem kolleger i team intern kommunikation få ansvaret for at søsætte et nyt intranet og gøre vores strategi for intern kommunikation til virkelighed.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med intern kommunikation og teknisk flair for intranet
  • er opsøgende og dyrker det gode samarbejde i en politisk og kompleks organisation
  • har din værktøjskasse i orden og kan kommunikere effektivt til forskellige målgrupper
  • har overblik og er god til at eksekvere.

Om os Energistyrelsens enhed for Kommunikation har vokseværk. Derfor søger vi nye kollegaer, der vil være med til at udvikle styrelsens kommunikation og implementere vores nye kommunikationsstrategi. Når vi er fuldtallige vil enheden bestå af 26 medarbejdere fordelt på 4 mindre teams: Kampagne, Presse og SoMe, Web og Borger samt Intern kommunikation.

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt.

Hvor nye løsninger og en sikker forsyning tænkes sammen.

Vi har et job med mening. Vi er ca. 850 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.

Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om et barselsvikariat, der løber frem til 1. december 2025. Stillingen forventes indplaceret som fuldmægtig. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef for Kommunikation Morten Christensen på +45 33 92 68 58 eller moc@ens.dk

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest mandag den 14. april 2025.

Der vil løbende blive afholdt samtaler. Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der stiles mod ansættelses snarest muligt og efter aftale.

apartmentKU - FA - Kbh KplaceKøbenhavn
som er en del af KU Kommunikation, formidler vi tankevækkende forskning gennem tekst, grafik, podcast og video. Vi har konstant fokus på at kommunikere visuelt – f.eks. når vi præsenterer ny forskning i reels på Instagram. Derudover har vi ansvaret...
electric_boltStraks start

Eksterne lektorer i Kommunikation

apartmentRoskilde UniversitetplaceRoskilde, 32 km fra København
Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet, søger en eller flere eksterne lektorer i Kommunikation fra 1. september 2025. Stillingerne er 3-årige med mulighed for forlængelse. Ansvar og opgaver Undervisningsopgaverne...
apartmentKU - HUM - FakultetetplaceKøbenhavn
Ved Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, opslås en stilling som videnskabelig assistent med besættelse fra 1. august 2025. Ansættelsen omfatter 32 timer om ugen og gælder for perioden 01.08.2025-31.07.2027...